308 S. 201. l. 19 f. O. S. 201. » 202,1. 1O f. 11. » 203 — 2I f. O. »—-27—- »—— 4f.n. ?)204— 1f.o. »—-12— S. 204. l. 6 f. n. » 206 — 22 f. n. »—— G — »207— 5f.0. »— —17 — S. 207. l. 26 f. o. » — — 28 — Smaalenenes amt Om Skjeberg almues forhold ved skattepaa1æggene efter krigen 1643—45 se Hist. Tidsskr. I, s. 3O. § 87. Hvaløernes herred. Hvaløerne skrives endnu af Peder Claussøn og Jens Nils- søn (s. 39—4O) Hva1er, hos den sidste dog afveks1ende med Hvalør. Hos den samme, s. 541—42, findes en ud- førlig beskrivelse af øeme. Ved »udhuggen skov« tilføies: »for største delen«; gaar- den Rød har nemlig meget god skov. Postaabneriet paa Kirkeøen ligger ikke ved Skjærhalden, men i nærheden af Bølingshavn. Efter provst Gold’s beskrivelse af l744 over Nedre Borge syssel »siges“ Hvaløernes kirke — »opbygd af engelske mænd, der i gamle dage der laa udi fiskeleie, efterdi det fiskeri, som nu er mellem Holland og Engelland, da var en velsignelse disse norske strømme af Gud for1mdet.« Paa Djupedal (vestsiden af Spjerøen) agtes opført en ka- p el ki rke. Ved »staten tilhørende« tilføies »forhen«, da nemlig Aker- øen i 1861 solgtes til en privatmand- I krigen 1657—60 blev de østre Hvaløer »udplyndret« af de Svenske og en del folk ihjæ1slagne. (Meddelelser fra Rigsarkivet I, s. 151.) § 38. Borge herred. Gudstjeneste holdes saavel i hovedkirken som i annexet hver søndag og helligdag. I præstegje1det er res. ka- pel1ani. Borge ræste§eld kaldtes i ældre tid Torsnes, ikke blot hos Jens Næ ssøn, s. 10 (hvor det heder: »Borge. som de mener at være annex til Holm, er bedre en hoffued kircken«), men ogsaa i reskripter fra 17. og 18. aarh., se rescr. 9% 1691 og uZ10 1785 om det Torsnes prester ti1lagte saakaldte »Hammer byes præbende«. Heie i Torsnes var allerede ved aar 1400 h. præstegaard i Torsnes s., der da havde egen præst (Røde Bog, S. 511). I provst C‘old’s be- skrivelse af 1744 heder det, at Borge var hovedkirkei Torsnes pgjld. Ifølge magistratens beskrivelse af Fredr-ikstad (1744), post 38, var bygningen paa Nes den ældste af de alle omkring- 1iggende og dens »arkitektur ikke ulig de gamle kloster- bygninger i Danmark« Parenthestegnet skal staa foran »som«. Pauline Fabritius de Tengnagel, enke efter generalløitn. Sehested († 1785), solgte 1785 Tose sædegaard for 22 600 rdlr. til kjøbmand Thomas Stang paa Fredr-ikshald med for- pligtelse til ved1igeholdelse af fattighuset og den Sehestedske fami1iebegravelse ved Ho1ms kirke Stange enke, Anna Sy1via Leganger. Solgte 1793 gaarden til krigsraad Lorents Caspar Schnitler for 29 000 rdlr. med samme forpligtelse Borge herred blev i krigen 1657—60 udsuget saavel af de norske som af de svenske tropper-. Foruden den ovenfor s. 148 nævnte træfning 4 febr. 1660 forefaldt der ogsaa1 mai 1716 en fægtning ved Borge kirke, hvorved et norsk korps blev jaget paa ilsom flugt. § 39. Varteig herred. Varteig, der fra middelalderen var annex til Sarpsborg, blev ved dettes ødelæggelse lagt under Fredrikstad Og 1685 under Tune (jfr. s. 216, note), indtil det 186O blev et eget præstegjeld. C »km.«, læs »m.«.
