Smaa1enenes amt. 247 Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet: Eidsberg kirk e, efter jembanelinien 38 km. fra Sarpsborg og 72 km. fra Kristiania X) samt over Grønsund og gjennem Svinda1 45 km. fra Moss, er en gammel anseelig graastenskirke fra middelalderen, viet St. 0lav. Den blev restaureret i 1881, hvorefter den er bleven en af vore største og smukkeste landskirker; den mod vest vendende porta1 blev ur-art ved restaurationen og her findes nogle mærkelige i klebersten udhuggede figurer. For øvrigt sees kirken allerede i middelalderen at være bleven ombygget, idet taar- net forhøiedes med en paabygning af mur-sten, og skibets vægge ialfald delvis have været nedtagne og gjenopførte af graasten og mursten om b.inanden. Den har en døbefont af klebersten. Kirken nævnes i 1236, da Skule jarl her holdt ting med Ambjørn J onssøn. — Ved den sidste restaura- tion opdagedes i kirkens mure flere stene med runeindskrifter (nu i Univer- sitetets oldsagsamling), dels —brudstykker af længere indskrifter, dels blot mandsnavne (en af stenene har det i Norge ellers neppe paaviste navn Odin- kar). I gruset under kirken fandtes et smukt emailleret og forgyldt beslag til overdelen af et relikvieskrin fra den tidligere middelalder (1igeledes i den nævnte sam1ing, der ogsaa har et røgelsekar af bronce fra denne kirke). — Eidsberg præstegaard (gl. navn þá.fa med Dlðsberg), 57,s1; indmarken 59 ha.; skoven, der støder lige op til indmarken, er udhugget, men afgiver tl1strækkeligt til ved og gjærdefang, bestanden furu og gra.n; 7 husmandspladse. Efter præstegaardskommissionens forslag vil nu 4 parcel- ler frasælges og antallet af husmænd indskrænkes til 2. Paa denne præste- gaard skal Karl XII have opholdt sig 3 dage i mai 1716 under tilbagetoget fra Kristiania, hos præsten Hans Smit (1709—40) 9), der har været kaldt »den berømmeligste præst, E. nogensinde har havt«, navnlig ved sin iver for ungdommens undervisning. Professor Wilse, der har forfattet en beskrivelse af pgjldt.’), var sognepræst her fra 1785 til sin død 1801. “ I n. for kirken og Lekumelven: Trollerud, 2 brug, nordligst i herre- det, Ultv et (Ullarþveit), n., s., v., 47,ɔ-1, 8 brug, hvoraf de to største I1,73. og 1O,s1, Neringsrud (opr. vel Neridsrud), 3 brug, Vegerud (Vegaruð), 3 brug, Sletner, 58,—19, 9 brug, hvoraf de to hovedbrug, 26,u og 15,e0, længe have tilhørt grene af den under Rødenes omtalte familie Lund; det ene har nu i lang tid været i oberstløitnant Døsens besiddelse Moen, n., 2 brug, 14,ä9 og 14,21, Aas, 20,s0, 5 brug, Hj elma1—k (Hjabmörk), 36,9e, Sli tu, 34,9ɔ, hvor den ovenfor omtalte Tenols kirke stod, tilhører ligeledes familien Lund, jern- banest. V. Kjeserud (Keysuruð) 3brug, Sulerud (Sutfluruð), 28,s1, Berg, v. l6,oa, Sør— og Nord-Væte, 8 brug, Torkelsrud, 18,u„ Lindhol,55,0s, har siden aarhundredets begyndelse tilhørt familien Dahl; dens betydelige skyld hidhører for omtrent hal arten fra den gaarden ifølge overenskomst tilkommende afgift af tømmer,x:iper flødes i Glommen; den tidligere hervæ- rende lændse blev nedlagt i 1851, jfr. s. 102. I Glommen holmen Val- landsø (tidl. Valdinshöþmi eller Valdishölmi) med levninger af en fæstning, som stod her i det 13. aarh. og skal være anlagt eller vel rettere udvidet og forbedret af kong Haakon Haakonssøn. Den er særlig bekjendt som sæde for den dygtige og anseede høvding Arnbjørn J onssøn († 1240) og brugtes senere en tid som fængsel. Borgen har været bygget af mursten paa fundament af graasten. Aas, v., 11,s0, Hoie (Háey, alm. Skr. Høie), 62,aa, 7 brug, deraf H. n. 13,ɔe, H. s. 11,aa, H. nv. 17,ea, Haga v. (alm. Skr. Hauge), 28,1ɔ, Moen, s., m., 36,—19, 4 brug,.det største 14,o-1,Haug, v. 3 brug, ø. 21,a-1, Garsegg. s, 12,91, m., l., ø., 16,2e, 3 brug, v. 20,22. Brødre- moen, 22,92, 5 brug, det største 10,ss, prægtig udsigt over bygden; i n. for gaarden Mo mark edsplads paa en sandterrasse, indtil 1830 mai-ked. Østereng, 2 brug, 14,—1s og 16,u, Vandogg, 19,ɔv, paa en parcel af gaar- den staar amtets distriktsfængsel; i nærheden et methodistkapel, Br an ds —
—;
I) Iberegnet afstanden fra kirken til jernbanestationen, 2—3 km. . 9) Fam1l1enavnet skrive-s senere Schmidt saasom af brodersønnen, biskop Christen S., og dennes søn, eJdsvoldsmanden provst Fredrik S. . . ɔ) Biskop Fredrik Nannestad, der har udgivet en latinsk beskrivelse af E1dsbergs mærk- vær-digheder (1742), var præstesøn fra idsberg.
