246 Smaalenenes amt. I 1875 havde hovedsognet 3 140, Hærland l 309 og Trømborg 997 indb. Antallet af brug er 692 med en skyld af 3 47O mk., heraf i Eidsberg, Hær- land og Trømborg sogne henholdsvis 363 paa 2092, 185 paa 704 og 144 paa 674 mk. Af brug paa over 1O og paa mellem 5 og 10 mk. findes 56 og 82, 18 og 29, 21 og 28. — Gudstjeneste holdes i hovedki1ken hver, og i annexkirkerne hver anden, søndag og helligdag. I præstegjeldet er residerende kapellani. Herredet har 11 skolekredse med 10 lærere. Skolehuse findes paa Skaltorp (Kirkefjerdingen), Folkenborg (Mysenfjerdingen), Leangs- rud (Hoiefjerdingen) i hovedsognet, Sviui Trømborg og Homstvet i Hærland. Herredet hører til Eidsberg lægedistrikt. By den kaldtes i ældre tid Heggen (Heggin) og dannede et egen skib- rede (åegginar skipr.). Foruden de 3 nuværende sognekirker havde herre- det før reformationen 3 andre, alle i hovedsognet, nemlig paa Fo1kenborg (Folkinsborgar kirk’a), aa H en (Hænes k.) og paa Slitu, den sidste kaldet Teno1s kirke (genog k.). Hens sogn var allerede omkring 1400 lagt under Eidsberg sogn. Fo1kenborgs kirke existerede endnu i slutningen af 16. aarå1.i) men brugtes da ei 1ængere; Tenols k. forfa1dt først ganske idet 18de aR11’ . c J ordbruget, der er herredets hovednæringsvei, har indtil for nylig ikke staaet synderlig heit, men har i den senere tid gjort bety- delige fremskridt, hvilket ogsaa gjælder fjøsste1let og den kunstige eng. Havre er den overveiende kornsæd og havreskifter temmelig alminde- lige. Der afhændes ikke ubetydeligt af levende kreaturer samt af smør; noget meieri vides ikke oprettet. Havnegangene ere mindre gode. J ordbunden er i den vestlige del frugtbart muldler, længere inde, især i Hærlandsdalen, stivt og mindre frugtbart ler. Skoven er paa aaserne i ø. ret god, og der findes flere gode skov- gaarde, hvorimod slettelandet er mindre vel forsynet; den herværende skov bestaar tildels af løvtræer, medens der paa aaserne hovedsagelig er furu— og granskov. Tømmerflødningen i Glommen giver navnlig ved Buskelsrudlændsen med tilhørende sankelændser ikke saa liden beskjæftigelse (jfr. s. 99). Af industrielle anlæg fandtes i 1883 teglværk, jernstøberi9)., far-veri, 2 garverier, dampsag og en del mindre sagbrug samt 5 større og en del mindre møllebrug. Disse an1æg, der for det meste ligge ved Eidsbergelven, beskjæftigede i 1883: 78 arbeidere, hvoraf 33 ved sag- brugene og 29 ved mø1lebrugene. Smaalensbanens indre linie kommer fra Askim ind i herredet og har her 3 stationer, Slitu, Mysen og Eidsberg, alle ihovedsognet samt alle med telegrafstationer og postaabnerier, af hvilke sidste ogsaa findes et paa Lekum (hovedsognet) og et paa Kirkeby (Hærland). Hovedveiene samle sig dels ved Mysen og dels ved hovedkirken. Fra førstnævnte sted føre veie paa den ene side til Askim, og paa den anden gjennem Hærlandsdalen til Rødenes og gjennem Trømborg til Rakkestad. Fra kirken gaar foruden andre veie en over Gran sund til Skiptvet. Bygdeveie er herredet vel forsynet med; mange af dem ere dog tunge.’ Dampskibsfarten gaar paa Glommen op til Lindhol.
.
î) Tenols kirke gstod“, ifølge præst.Smit’s oplysning i kaldsbogen 1732, endnu ved hans ankomst t1l E1dsberg .»men“, skriver han. —er nu forfa1den og nedfalden. stenene bort- ført; den har været bJugt af rød sten og“meget smuk. Fun amenten, som endnu sees. har. været af huågen graasten; der har er været prædikat i den i 170 aar.1 ’) Behggende ved ysen, senere nedlagt.
