V 248 8maa1enenes amt. ? rud, v., 3 brug, Langebrekke, 8 brug hovedbruget 10,17, Skofterud, 20,u, 3 brug, Høitorp, 23,o-1, 0psal (i Uþ)salum, udt. 0ksal), 7 brug, My- sen (Mysin, udt. Møse) n., s., 55,o0, 5 brug, de fire 11,ao, 11,1s, 16,ɔ9 og 15,1a, jernbanest“ation, midtpunkt for herredets veie; dampsag, trævare- fabrik, 2 møllebrug, landhandlerier. Paa grund af den stærke færdsel, hvortil foruden de omliggende bygder ogsaa Rødenes og svenske grænsebygder bi- drage, har jembanestationen vist sig for liden, hvorfor den skal udvides til en station af 2den k1a.sse. 0mkring kirken ogi midten: Randem, 20,a2, Smerkerud, 24,—:ɔ, 3 brug, hovedbruget 18,9—1, Berg ø., 14,eɔ, Skj øltvet (Skjölaþveit, alm. skr- Skjørtvet), st., l., n., 5 brug Kløntorp (Klunduþorp), 12,a0, Duserud (Dúsuruð), 10,18, Hotvet (Ëáþveit), 16.,ɔ1, Haga ø., 4 brug, Hol, 5 brug, Folkenborg (.Folkinsborg), 9,o9, en mindre gaardi 7 brug, bekjendt som kong Haakon Haakonssøns fødested, tidligere kirke, prægtig udsigt, M u s t o rp (Músuþorp), 2O,a4, i slutningen af forrige og i første halvdel af indeværende aarhundrede tilhørende familien-ne Koren og Rasch (professor Halvor Heyer- dahl Rasch fødtes her 1805, † 1883), vandfaldet med pladsen Dal en, 6,ɔ1, til- hører Lysaker kemiske fabrik i V. Aker. Narvestad, 34,e2, sag— og møllebrug, Langenes, n.9,m, s. 13,ua, Elsnes (Elgsnes), 15,u, Elvestad, 17,—:o, soren- skrivergaard, hvor bl. a. den bekjendte jurist og storthingsmand, U. A. MotZ— feldt boede 1847—53, Uldal (Ugludabr, udt. Udal), 2 brug, Skaltor (‘S‘kaílaþorp), 2 brug, hovedbruget 13,ss, Rud ø.,17,4ɔ,Mortvet(Maðmþveil§: 6 brug, Hobøl, 9,u, Bjørnestad2 4 brug, Haug, øv., 4 brug, Finnestad (Finnastaðir), 2671, 6 brug med E1dsbergjernbanestation. Le kum (Zexkvangar), 51,o1, har siden forrige aarhundrede tilhørt familien Hjorth. gaarden har fortrinlig jordvei, men mangler skov. Vand- fald med sag— og møllebrug. Gaarden antoges tidligere at have været et kloster, »(3hristi legeme kloster« kaldet, hvilket navn var opkommet af navneligheden og deraf, at der har været og endnu findes levninger af en større bygning fra den senere middelalder af mur-sten med kjældere af graa- sten, 10 m. lang og 5 m. bred. Denne antagelse savner imidlertid al hjem- mel og gaardene gamle navn taler bestemt imod det. Jfr. Lange’s De norske Klostres Historie. s— 77—78, 492—493 samt 397. Foss, 16,u, Salmonrud (Salmumdaørruð) med Melleby, 37,2ɔ, damp- skibsstoppested samt færgested til Sundaas i Skiptvet „B u s k el s r u d (Bukkskeggsruð), 2 brug, hvoraf det ene i første halvdel af dette aarhundrede har været eiet af “fogderne Grundt og Brandt, stor tømmerlændse (se s. 99), Lysaker, n. 13,c9, s. 22,2v, Huseby (før st. og l.), nu 61,oe i et brug, tilhører familien Grundt og er herredets største gaar-d; fra denne gaard menes Erlend af Husaby, som 1207 gav Philippus baglerkonge konge- navn, at have været. Den eiedes sidst i 17de aarh. af Christen Stub fra- Bohuslen, pers— kap. i Eidsberg og førnævnte biskop F. Nannestads svoger. Ved gaarden fandtes før formentlige spor af volde og forska.ndsninger fra ældre tider. K1even, 3 brug, Skikkulstad (alm. skr. Skykkelstad), 7 brug. I den sydlige del: To ker ud (udt. Taukerud, alm. skr. Taagerud), 7 brug, Fonningsrud, 4 brug, Knoll s., 5 bru, Pyt, 26,4a, 8 brug. Bil- tveten, 8 brug, Hauger, 10,o1, Skjør (á Stj§ri) og Skjørshammer, 23,—1s, 7 brug Lille Skjør, 11,2a, et brug, og Tilje-Skjør, 17,—1s, 5 brug. Lislerud (Risluruð), mange smaabrug, Torp v., 4 brug, syd1igst i herre- det, Melleby, yt., 23ɔ31, Hen, s., n., 21,4s, 5brug. tidligere kirke, Krosby, 4 brug. Skaarer v. (Skorar). 12.s2. B. Hærland sogn: I Hærlandsdalen: Ramstad med Rustad. 34,2a, sognets største brug med sag— og møllebrug. garveri og farveri, Skaarer ø., 16.0s, Ø. Kjese- r ud. 12.—1v. kapeHangaard î); jordveien indbefatter 23 ha. ager og eng foruden 23 ha. havn og 1 husmandsplads; skov mangler. Revaug. 6 brug. i den = ’) Mageskiftet med major Michelet mo-d den ældre kapellanga-ard Ramstad ifølge Beskr- 24 novbr. 1797. —
