232 Smaalenenes amt. Evj e med Vang, s., 77,2a, forhenværende adelig sædegaard ved Evje sund. Paa Evje boede ved aar 140O en mand ved navn Rafn Torsteinssøn og hans hustru Gudrun; han har skjænket jordegods til Rygge kirke og sees at være nær beslægtet med andre betydeligere mænd i omegnen, blandt hvilke navnet Eilif forekommer, hvilket giver formodning om slægtskab med Evjes senere eiere— Ved det 15de aarhundredes midte og senere synes Jon Amundssøn, der maaske var en descendent eller gift med en descendent af Rafi1, at have været gaardens eier-, og hans to sønner, Amund og Eilif, af hvilke den sidste døde 1512 som biskop i Stavanger, eiede siden hver en halvpart af gaarden Biskop Eilif skjænkede 1512 sin uægte søn. Jon Eilifs- søn, og hans hustru, Sigrid Endridsdatter, Evje gaard. og en herredagsdom af 1514 tilkjendte ogsaa Jon den ene halvdel og Amund Jonssøns enke, Anna 0ttesdatter, den anden. Senere blev Jon Eilifssøn aflivet i Bergen og hans del af “Evje inddragen under Akershus len. medens hustru Anna beholdt sin del til sin død, der indtraf før 1528; dog erholdt Jon Eilifssøns datter, Mar- grete J onsdatter, i aaret 1548 dom paa sin faders del af Evje, som hr. Gaute Galde da sad inde med. 1580 pantsatte Margretes datter, Else Pedersdatter, g. m. Halvard Solberg, EVje m. m. gods til brødrene Henrik og Erik Brocken- huus; senere var det den tredie broders. Peder Brockenhuus’s, eiendom og blev 1598 og 1599 af ham overdraget til Henrik Brockenhuus’s enke, —Dorthe J uel, til indløsning, uden at det dog længe kan have været i Brockenhuuser- nes eie, thi i det 17de aarhundrede tilhørte Evje Gerlof Nettelhorst til 0s, der 1635 solgte gaarden til sin svoger, kantsler Jens Bjelke († 1659), hvor- efter svigersønnen, kantsler Johan Fredrik Marschalck († 1679), blev dens eier; hans enke, Margrete Bjelke, beholdt gaarden til sin død 1698, hvorpaa sønnen, oberst Fredrik Christian Marschalck, arvede en broderlod deri, som han dog snart maa have overladt til svogeren, generalmajor Frants Wilhelm v. Folckersahm († 1713). Fra dennes anden hustru, Else Kaas, gik gaarden ved salg over til generalløitnant Michael Sundt († 1753), efter hvis enkes, Dorothea Sophia Tuchsens, død 1759 den 1760 overtoges af sønnen, general- major Johan Ludvig Sundt († 1798), der nogle maaneder før sin død solgte samme for 21 0OO rdh-. til assessor Peter Elieson († 1833); dennes enke be holdt gaarden i nogen tid, men senere er den gaaet gjennem flere eiere, der- iblandt hr. Lars Vestrem, og tilhører nu dennes arvinger. Alt under1iggende gods, hvor-iblandt Vang 7,aa, og Balke (Balki), 21,ae, er nu frasolgt. — Fra Evj e sund foregik ialfald i syttiaarene endel trælastudskibning (1875 og 76: 7—8 1adninger aarlig). — “ Botner, øv., nd.,i et brug. 15,m, Grefsrød (alm. skr. Gribsrød), 11,s9. Tollevsrød (þorleij’sruð), 12,a9, Støtvik (Stitvik), n. 19,a2, m. 9,sa, 4 brug. st. 29,sa, 4 brug, de to 16,as og 12,12. Larkollen, strandsted med 185 indb. (1875), god stoppehavn og damp- sl:ibsanløbssted, postaabneri, toldvagt. Stedet er beboet af lodse, ’fiskere og sømænd og er et om sommeren søgt badested. I s. ligge ruineme af batteriet Fredriksodd e, anlagt 1710 og med egen kommandant fra 1711 til 1728. Paa havnen blev den svenske fregat Venus i 1788 taget af 5 russiske orlogsskibe. Udenfor havnen ligger den ubeboede ø Kollen. Rygge herred har mange o1dtidsminder, især gravhauger og kredse af reiste stene. Af de sidste udmærker sig en med ualmindelig svære stene paa Væme klosters grund. En i 1877 foretagen udgravning af en gravplads paa Gipsen har givet fund, der .i sig selv ere fattige, men mærkelige som tilhørende jernalderens første begyndelse i N orge. Paa Rød fandtes ved digegravning i 1872 et pragtstykke fra vikingetiden, en spore med tilhørende smykke til sporeremmen, begge af massivt guld (vægt tils. 313,9 gr.) og rigt udstyr-ede med omamenter i tidens smag, udførte i fint filigransarbeide (i Universitetets oldsagsamling).
