Smaalenenes amt. 21 1 herredet. Derimod er der telegrafstation og postaabneri paa begge jernbanestationer. Tune sparebank er oprettet 1862. Den virkede i 1883 med en indskudskapita1 af 243 345 kr., tilhørende 307 indskydere, og med en formue af 4.1 494 kr. “Af andre offentlige indi-etninger inden herre- det er at nævne amtets landbrugsskole paa gaarden Kalnes, hvor der tillige er en tvangsarbeidsanstalt. Mærke1ige gaarde og steder. a. Tunøen: Tune kirk e, 1V2 km. i v. for Sarpsborg, ligger paa Raet straks i s. for Tunevandet. Den gamlei1864 ombyggede kirke nævnes allerede ved 1080 som fylkeskirke for Vingu1mark; den var en 40 m. lang graastenskirke med taarn og havde (senere tilbyggede) korsarme. En gammel døbefont af klebersten er nu i Universitetets samling. — Tune præstegaard (gl. navn Vala- skjoll) 1), 53,e0 mk., V2 km. fra kirken. 53 ha. indmark foruden 6 husma.nds- p1adse, skal reduceres til 231Z2 ha. indmark og 6 ha. havn med skovrettig- hed samt 3 husmandspladse. I v. og s. for k1rken: Tune, st. l., 4O,u, 9 brug, Graalum, 25,0s, 4 brug, hvoraf de to 12,os og 11,92, Viste i( Vistir), n., ø., s., v., 63,så mange brug, deraf østre V. 17,ov og et brug i Nordre V. 10,4s, 0pstad, n. og s., med 0pstadmo 57,“12, mange brug, Greaker (Greiðakrar), n., ø., s., v., mange brug, hvoraf 4, tils. 26,01, tilhøre Sande og Solli brugs eiere; je rn- bane st a ti o n, betydelige trælasttomter, skibsværft; paa gaarden ligger Tune meieri. Greaker havde i 1875: 681 beboere, især boende langs G1ommen og Ved Ro1søsund. Hanestad, mange brug, skibsværft opr. 1870. Yven, n., v., s., 5O,e9, mange brug, deraf hovedbruget i Søndre Y. 14,09, paa Vestre Y. skibsværft, opr. 185O. Brevik, 2 brug, Alvum, n., nø., m., ø., sø., s., v., 95,aä, i en mængde brug, deraf i A. nø. 10,14, A. ø. 10,12, A. v. 10,o6, A. s. 10,14 og A. sø. 23,oe, det sidste eies af Sarpsborg kommune; her er et mindre seilmageri. Paa’Alvum boede i 1875: 587 mennesker, tildelsi forstadmæssig bebyggelse langs G1ommen nedenfor Sarpsborg- Paa halvøen mellem Bjørnestadvandet og Isnesfjorden samt Vistefloet ligger Øsaker (Auðsakr), 26,äɔ, 6 brug, hvoraf hovedbruget 18,40, Kalnes. 41,se, amtslandbrugsskole og fattigarbeidshus (tvangsarbeidsanstalt). Ka1nes kom 1582 ved mageskifte fra kronen til Erik Munck til Hjørne, men blev atter inddraget under samme med hans øvrige gods; i marts 1589 blev gaar- den9) forlenet til 0ve Juel til Kjeldgaard, men allerede i Juni s. a. fik den kgl. skibshøvedsmand Thomas Normand de la Navete lensbrev derpaa og 1604 blev den hans eiendom ved et mageskifte med kronen mod gods i Fyn. Senere skal hans søn, Peter Normand de la Navete, have eiet gaarden, der imidlertid efter hans barnløse død neppe har havt ade1ige eiere. B j ørne- stad, n., s., 32,16, 15 brug, Isnes (Isunes), 11,ɔa, tilhører Sande og So1lis e1ere. Ð Sande, 145,C:o, forhenværende adelig sædegaard, liggende paa øens nord- vestende. Under gaarden ligger Solli brug, ved fossen af samme navn, større sagbrug, med møllebrug (tidligere ogsaa tjærebrænderi). Sande eiedes i slutningen af det 16de og begyndelsen af det 17de aarhundrede af Peder Brockenhuus, der døde bømløs 1608. og hvis broderdatter, Sophie Brocken- huus, bragte gaarden til sin mand,— kantsler Jens Bjelke, som oftere beboede gaarden og formentlig har udløst de øvrige arvinger. Af deres sønner skri- ves baade Jørgen og Herman Bjelke til Sande, ligesom ogsaa nogle af søstre- nene synes at have havt lod deri. Ti1sidst blev vistnok Børge RosenkrantZ til Ørup, der var gift med Maren Bjelke, eneeier, og deres datter. Sophie Amalie RosenkrantZ. der var gift med oberst Tønne Huitfeldt til Throndstad († 1677), eiede senere gaarden til sin død 1711, tildels i forening med søn- nen, Henrik Jørgen Huitfeldt. der døde 1751 som genera11øitnant, hvorpaa
—
) I) Kaldes saaledes endnu i matrikulen af 1723. — 9) Egentli§2 gaarde, jfr. biskop Jens Nilssøns Vis1tatsbøger og Reiseoptegnelser, udg af Dr. ngv. Nielsen, s. 111—12, 253. — Her nævnes allerede 1594 urtehauger. 14”’
