21 O Smaalenenes amt. som annex til Tune præstegj eld,. og Tune med Glemminge danner fremdeles et tinglag med 2 lensmænd (jfr. om lensmandsdistrikterne s. 5). Herredets nuværende udstrækning falder sammen med præstegje1dets. Herredets hovednæringsveie er landbruget og næst efter dette fabrikdriften J ordbrug saavelsom fædrift staar paa omtrent samme standpunkt som i de omliggende, forhen beskrevne herreder, dog maaske noget under Berg og Skjeberg. Havre er ogsaa her hovedsæden, men udsæd af hvede staar næsten ved siden af rug og over byg, derimod staar herreilet, hvad kunstig eng angaar, adskilligt tilbage for de to nævnte herreder. Der spores fremskridt i jordbruget, om end ikke særdeles betydelige. Havnegangene ere ogsaa her af mindre god beskaffenhed. Den dyrkbare mark findes paa Tunøen især mellem Tunevandet og Bjørns- stadvandet samt ved Glommen og Vistefloet. J ordbunden er dels ler-, dels sandmuld og anseespaa de nævnte steder som meget frugtbar. I den nordøstlige del af øen danner strøget om sædegaarden Holleby en større dyrkbar strækning, ellers er det aasland. Rødsøen har for omtrent halvparten god jord, ellers er det aasland eHer berg. Rolsøen har sin bedste dyrkbare mark med temmelig stiv lerjord langs Glommen og Vistefloet; smaadalene indenfor ere for det meste myrlændte Paa fast- landet i n. findes kun lidet for dyrkning skikket land. I herredet vir- ker —en 1andboforening. Her er ogsaa amtslandbrugsskolen, paa Kalnes, (se næste side). Skoven har ingen betydning undtagen i aaslande.t, hvor der dog heller ikke findes mange større gode skovstrækninger. Bestanden er gran og furu samt af løvskov birk foruden asp, or og andre mindre værdifulde træsorter. Rolsøen og den sydvestlige del af Tunøen ere saagodtsom skovbare. “ F abrikdriftZen indtagen-, som nævnt, den anden plads af herredets- næringsveie. De to vigtigste fabriksteder ere Borregaard (sagbrug,. møllebrug og mekanisk værksted) og Solli (sagbrug og mø1le); desuden- findes 3 teglværker, 3 skibsværfter samt seilmageri og rebslageri vedå Glommen, ølbryggeri paa Lande (ved Sarpsborg), samt sag— og møllebrug ved Stenbæk. Disse anlæg sysselsatte i1883: 664 arbeidere, og af fabrikdriften samt de med trælasten forbundne beskjæftigelser lever en1 arbeiderbefolkning af omkring 3 000 mennesker eller henimod halvpar- ten af herredets befo1kning. Binæringer af betydning findes ikke. En del skibsførere og sømænd ere- bosatte i herredet (ialt 161 i 1875). Smaalensbanens ydre linie kommer ind i herredet over Rolsøsund og følger Glommen samt gaar i en stor bue omkring Sarpsborg og over Sarpfossen ind i Skjeberg herred. Den har stationer ved Greaker og Sandesund. Af hovedveie gaar kystveien fra Kristiania til Sverige ved Sande bro over Aagaardselven og derefter langs Vistefloets vestre bred over Rolsøsunds bro samt langs Glommen ( den gamle hovedvei1 førte tildels over Tuneraet). Ved Rolsøsund støder veien fra Fredrik- stad til. Dampskibsfart finder sted paa Glommens hovedarm med smaa dampere fra Fredrikstad til Sandesund, med anløbssteder ved Greaker og flere steder. Vistefloet befares med fladbundede pramme. Statstele- grafens linie følger den gamle hovedvei, men har ingen station inden M
