Smaalenenes2amt. 209 teig, Skjeberg og Borge herreder, hvorhos i s.ø. paa Tunøen Sarpsborg-s byterritorium støder til, mod v., paa Rolsøen, til Glemminge og Onsø heri-eder samt, paa fastlandet, til Raade herred. Herredet er et indlandsherred, men staar dog i forbindelse med havet gjennem Glommen, der er seilbar fra Sandesund. Alle øer dannes af Glom- men; den største af dem, Tunøen, herredets hoveddel, er 79,as km’. Af Rolsøen (57,ɔ4 km9) hører 27,22 km9 til herredet, og dernæst er Røds- øen 2,11 km9, Bjørøen i Bjørnestadvandet 0,17 km9 samt 13 andre øer og holmer O,n km9. Den paa fastlandet liggende del er 45,4s km’, hvorhos et areal af 23,oo km9 dækkes af Glommens arme med Mingevandet,* Isnesfjor- den, Bjørnestadvandet, Viste— og Skinnerfloet. Tunøe n er ved den fra Glommens vestre arm indskjærende Isnesfjord med Bjørnestadvandet samt ved Tunevandet og Glengshølen delt i to dele, en nordøstlig. der er opfyldt af aaser, og som iJelsnes Buerøs naar en høide af 184 m., samt en sydvestlig, der for en større del bestaar af lavere, jævnere strækninger og kun mod n. har et mindre, sammenhængende aasparti. Lavere end Tunøen er Rol søen, hvis høieste punkt, Borge- aashatten, er 119 m. Det faste land i n. for Glommen er herredets høieste del og bestaar af et for størstedelen uopdyrket aas— og skovland, hvor Hare — h j e ll a a s e n naar en høide af 276 m. Herredets middelhøide er omtrent 6O m. Foruden Glommen, der i Tune danner indsøerne Mingevandet, Is- nesfjorden. Bjørnestadvandet. her a1mindeligkaldet Vestvandet samt Skinnerfloet og Vistefloet, harherredet ingen elve eller Vasdrag af het-;Vdning; derimod findes paa Tunøen et større vand, Tunevandet (1,9ɔ km ). I det nordlige aasland er 3 mindre tjern med et samlet areal af O.4s km’. Hele herredet hører til Glommens nedslagsdistrikt. Bergarten er paa Rolsøen, størsteparten af Tunøen og i den sydvestlige del af fastlandet Fredrikstadgraniten. Nordspidsen af Tunøen og resten af fastlandet bestaar af grundfjeld. De lavere partier ere dækkede af ler, og tværs over Tunøen fra Sande til Sarpsborg gaar Tuneraet, som især fra Bjørnestadvandet til Sarpen er stærkt udpræget. Ertsforekomster kjendes ikke med undtagelse af en mindre forekomst af blyglands Ved Sande; den var i sin tid gjenstand for drift fra Jarlsberg værk, men blev snart uddrevet. Herredet hører, hvad Rolsøen og den sydvestlige Del af Tunøen angaar., til amtets bedst befolkede strøg. Befolkningens hovedstyrke findes paa Tunøens flade stærkt bebyggede sydside, navnlig paa gaar- dene Lande, Tune, Yven (297 indb.), Alvum (587), Hanestad (367), Borregaard (575), Greaker (681), 0pstad (312) og Viste tilligemed Sande med tilliggender (441), for en stor del bopladse for herredets talrige arbeiderklasse og tildels landsbymæssig bebygget. Paa Rolsøen mærkes som større bosteder gaardene Haug-e, Rekustad og Gretteland. Ogsaa Rødsøen er tæt bebygget, men de øvrige dele og især strøget i n. for Aagaardselven og Mingevandet ere tildels tyndt befolkede I sin helhed har herredet 39.,6 indb. pr. kmY. — Efter den nye?matrikul findes i herredet 812 brug, skyldsatte til 2 145 mk., deraf 36 brug paa over 1O mk. og 64 brug paa mellem 5 og 10 mk. Af brugene er et stort antal hus— og lastetomter. Herredet har 13 skolekredse med8 lærere og 2 lærerinder foruden brugs- skolerne ved Borregaard, Sande og Solli brug samt ved Greaker. Skolehuse findes paa Alvum, Nes, Hanestad. Opstad. Øtne, Nylend. Holl eby, Agn alt og J elsnes samt ved førnævnte brugsskoler. Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt. I middelalderen dannede herredet i forening med Varteig og Glemminge hei-reder Tune skibrede (Tána skipr.). Fra 1685 til 1860 hørte Varteigî) 1) Jfr. c. 216. “ W Norges land og folk. L 14
