2 1 2 Smaalenenes amt. hans arvinger 1752 solgte den for 12 000 rdlr. til løitn. (senere oberst1øitn.) Nils Werenskiold, der først benyttede den under gaarden liggende Sollifos til en række industrie1le an1æg. I hans eiendomstid indtraf et betydeligt jord- fald, der foranledigede ham til at flytte gaardene huse, hvorpaa han 1780 solgte den til kancelliraa‘d og sorenskriver Chr. Aug. Aagaard for 18 000 rdlr., i hvilket “salg Bernt Anker s. a. indtraa‘dte; tilligemed sin hustru, Matthia Collett, stillede hani 1790 gaarden til sikkerhed for det af dem 1778 oprettede Ankerske waisenhus i Kristiania. Efter Bemt Ankers død 1805 dreves eiendommen for det Ankerske fideikommis’s regning til 1822, da den kjøbtes af statsraad Carsten Tank for 37 O00 spd.. fra hvem den gik over til hans kreditor, Georg Warden Norman —i London, der atter solgte den 1835 for 90 O00 sølvspecier til et interessentskab, bestaaende-af N ic. Andresen, Westye Egeberg ét co., Tho— J oh. Heftye de søn, Jacob Meyer og A. Tofte, alle i Kristiania, samt M. Peterson da søn paa Moss. — I nærheden af Sande laa i ældre tider en nu forsvunden gaard, Is e. hvis navn dog gjenfindes i Isebakke, Isebro m. m.; den tilhørte i slutningen af det 16de aarhundrede Erik Brockenhuus og kom i midten af det 17de under Sande, jfr. Jens Nilssøn, s. 38. 0m Sande bro, der i 1868 opbrændtes ved gnister fra et dampskib, kan mærkes en høiesteretsdom i Retst. 1873. s. 286. Berge, 13,2a, et brug, Melleby, mange brug. Ramstad, 21,ss, 9 brug; i disse gaarde have Sande og Sollis eiere 2 brug paa 3,9ɔ mk. Ved det nær- liggende I s e b r o 1), hvor en senere nedlagt hovedvei førte over Glommens Vestre arm, forefaldt den 9 aug. 1814 en mindre fægtning, der tvang de Norske til at opgive den sidste stilling paa Tunøen. Øtne (Autn, alm. Skr. Utne), n., s., 9 brug, Byen (Ryðin), n., v., ø., 25,1ä, 18 brug, Borstad (Borgarsstaðir), 8 brug. I den nordøstlige halvdel af Tunøen ligger: Mag esten (Magasteinn, udt. Massten) 12,42, Finnestad, 8 brug, Aaserød (Asomð), 4 brug, Jels- nes og Jelsnes-Ødegaarden, tils. 22,o2, 20 brug; alle dissegaarde ligge ved Glommens hovedelv. Tos kenes (Taskunes). ved Mingevandet, —3 brug. ’ Holle by, 58,9o. forhenværende ade1ig sædegaard, liggende i det indre af øen, omtr. 7 km. fra kirken. I det 14de aarhundrede nævnes Askel paa Holleby, der skjænkede jorde- gods tiJ Tune kirke; imidlertid har gaarden maaske hørt til Haftorssønner- nes smaalenske gods, thi i begyndelsen af det 15de aarhundrede vare en del af hr. Jon Haftorssøns arvinger medeiere i gaarden, navnlig Peder Ulfssøn (Ros), Knut Brynju1fssøn (Ros) og hans søster Ulfhild 1438. Hun var gift med rigsraaden og væbneren Engelbrekt Staffenssøn, og med deres datter er den formodentlig kommet til slægterne Friis og Galde. I begyn- delsen af det 17de aarhundrede eiedes Holleby af Gerlof Nettelhorst († 1637) og efter ham (1648 og 1662) af sønnen, Evert G.. der var døvstum; 1665 nævnes hans svoger, Knud Passelik til Rønnebæksholm, som gaardene eier, men senere den anden svoger, Peder Bagge til Borregaard, med hvis datter den overgik til major Christian Mechlenburg, der havde den 1680 og endnu 1704. Kort efter kom den i —gene1almajor Chr. Arvid Storms eie, efter hvis død 1712 enken en tid besad den— Senere eiedes den af genera11øitnant 0ve Rame1 Sehested og derpaa af justitsraad Christian Ancher, der solgte den til kammerraad Jens Ziegler, efter hvem hans søn, assessor Reinhold Ziegler, blev dens eier. Han solgte gaarden i aaret 1800 til Karen Collett, f. Elieson, gift med løitnant (senere major-) Pau1 Peter Lindemann, for 4O 000 rdlr., til hvis søn, H. J . Lindemann, den overgik i aaret 1831. Dennes enke eier nu gaarden. Det underliggende gods bestaar af gaardene Solberg, 10,91, B j ørne- land, n., s., 45,11, Stenbæk, 11,ɔ2, mølle 9) og et mindre sagbrug, samt part i Vestre Sj øren, 6,äa. Under hovedgaarden har fra umindelige tider været brugt gaarden Hæren. Gaarden har god skov, især til Solberg og Bjørne- 1and, hvoraf produkterne opskjæres paa Stenbæk sag, ved Tunevandets af- 1øb til Bjømestadvandet.
—
Z) Denne bro nævnes allerede 1ö94 hos Jens Nilssøn, s. 232, idet dens længde fre1nhæves. ’) K Allerede 1594 fandtes her kværnbrug; (sammesteds. S. 112).
