Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/245

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

lastetomter samt ved Torp og Sellebak brug. Skolehuse findes paa Borge, Olveng, Kjølberg, Moum, Aarum samt ved førnævnte brug i hovedsognet, Glosli, Holm og Nes i annexet. Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt.

Med undtagelse af den langs Glommen boende arbeiderbefolkning leve herredets beboere næsten udelukkende af jordbrug, og herredet hører til amtets mest opdyrkede egne. Dyrkbar jord med god, let lerjord findes jævnt fordelt overalt og især i n. og n.v. samt langs Tosekilen i sammenhængende strækninger. Havren er endnu hovedsæden, men hveden staar her allerede omtrent jævnsides med rug og byg, om end kornavlingen paa grund af den betydelige, tildels i bymæssige husklynger boende mængde af fabrikarbeidere med deres familier ikke afgiver meget til afsætning udenfor herredet. Fædriften er trods manglende udmarker af adskillig betydning. men afgiver kun produkter til herredets egen forsyning foruden en del melk til det nær liggende Fredrikstad (4 meierier). I herredet er en landboforening.

Skoven er uden betydning og af liden udstrækning; den er ikke tilstrækkelig til herredets forsyning og den nordlige del er saagodtsom skovbar.

Fabrikdriften omfatter 3 større dampsage, hvoraf de to med høvleri, 2 større teglværker samt et bryggeri og malteri. Disse brug beskjæftigede i 1883: 447 faste arbeidere. Desuden er der 2 stenhuggerier.
Andre næringsveie af betydning findes ikke; kun faa af herredets indbyggere ere fiskere, medens sømændenes antal er noget større. Husfliden er ubetydelig.

Glommen befares af smaadamperne fra Fredrikstad, der anløbe brugene. Disse have i regelen telefonledning til kontorerne i byen. Jernbane eller telegrafledning findes ikke. Af hovedveie gaar en langs Glommen til Hafslund, og en anden længere inde i herredet til Skjeberg og videre til Fredrikshald.

Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:

Borge kirke, 6 km. fra Fredrikstad, 9 km. fra Sarpsborg, opført af sten 1860, da den gamle graastenskirke fra middelalderen blev nedtaget. Omkring kirken ligger: Ophus. n., s.. 25,72, 6 brug, Hunn, n., ø., s., 3 brug, hvoraf det søndre 1O,44, tils. 28,13, ligger ved Tosekilens inderste del, Hunnebunden, med Tosekilens badeanstalt, anlagt 1871, søbad, gytjebad og mineralske kilder (jernholdige), Store Borge, 58,82, 9 brug, hvoraf de 2 paa 14,32 og 15,72, Visur 31,96, 6 brug, det største 1O,86, Laverød 14,16, et brug. — Paa vestsiden ud mod søen Dal 2 brug, Olveng (alm. skr. Ulveng, — kommer af kvindenavnet 0lov) 28,86, 3 brug, de to 1O,63 og 10,55.
Mellem kirken og Glommen: Begby 39,06, 14 brug, hvoraf et 1O,72, Lilleby 5 brug, bryggeri og ma1teri, Haugesten 4 brug, Balterød 2 brug, Lille Borge 3O,54, 5 brug, hvoraf 2 hvert 12,81, Tofteberg, ø.,v., 33,16, 15 brug, Veberg (Veðraberg). ø., v., 6 brug.

Langs Glommen: Kjølberg (Kjólberg). s., n., 62,92, 12 brug, hvoraf et i K.s.11,38, to i K.n. 12,81 og 13,92; herunder arbeiderbyerne Kjølberg, betydeligt teglværk opr. 1875, og Sellebak, stor dampsag opr. 1861 med høvleri opr. 1874, bel1ggende lige ved de paa Fredrikstads bymarker liggende brug og lastetomter, Narente, Nabbetorp m m., der i forening med Sellebak optage en samlet strandlinie af 2½ km. (Ligeoverfor paa Rolsøen (i Glemminge) er stranden ogsaa optaget af store brug og lastepladse i en længde