Akerøen, en ubetydelig staten tilhørende ø; paa en holme ved denne ø er der levninger af en skandse, hvis anlæg 1675 stod i forbindelse med
Fredrikstads befæstning og med oprettelsen af etablissementet sammesteds
for skjærgaardsflaaden. Skandsen beholdt egne kommandanter indtil 1742 og
holdtes vedlige, indtil den omtr. 1807 blev sløifet. Den paa nordsiden af
Akerøen liggende havn, der i sin tid var et smuthul for kapere, er ret god
og benyttes tildels som stoppehavn, uagtet den ligger mindre beleiligt til.
Torbjørnskjær, med fyr, er den nordligste af en række holmer og
grunde, der i sydøstlig retning gaa 7 km. herfra til Heia. De ligge ud
til havs, 7 km. i s.v. fra Vikertangen paa Asmallandet.
Under krigen i 1814 besattes Hvaløerne af de Svenske den 27 juli uden
modstand.
Dette herred synes at være fattigt paa fortidslevninger; af oldsagfund
kjendes kun nogle faa fra stenalderen.
§ 38. Borge herred.
77,4o km2; 4108 indb.
Herredet udgjør den vestligste del af Idde og Marker fogderis
fastland og danner en halvø, som kun i ø. er landfast med Skjeberg
herred og forresten omgivet af Glommen, Singlefjorden og Toseki1en.
En del af den nordvestlige side af denne halvø optages dog af Fredrikstad med dets bymark. Længden fra n. mod s. er l6 km., bredden
omtrent 5 km. Herredet falder sammen med præstegjeldet, der omfatter de to sogne, Borge hovedsogn i n. og Torsnes eller Holm annex
i s. Størsteparten af herredet er fastland (75,29 km2), og den stærkt
udtungede kyst er kun omgivet af smaaøer og holmer, omtrent 80 i antal
(2,2o km2), af hvilke N. Ramsø (0,4o km2) er den største og eneste beboede.
I middelalderen kaldtes hovedsognet Aamord (Ámorð), under hvilket
navn dog ogsaa noget af den vestlige del af Skjeberg herred synes at være
indbefattet. Herredet udgjorde, som det synes, i forening med Hvaløerne
Aabygge (Ábyggja, d. e. Aabyggernes) skibrede.
Herredet er i sin helhed lavtliggende med en middelhøide af omtrent
35 m. og i sin nordlige del, især langs Glommen, sletteland. Østover mod
Skjeberg er et aasparti, i hvilket Borgevarden, ogsaa kaldet Vetafjeldet (122 m.), er herredets høieste punkt. Sydover træde smaaknatter i dagen
samt paa Torsneset lavere aasrygge. Den udtungede kyst har paa vestsiden
flere bugter, af hvilke Ødegaardskilen er den største. Paa østsiden
trænger Tosekilen dybt ind og danner grænsen mod Skjeberg. Havet
udenfor er, især paa vestsiden, udgrundt. Ferskvande af nogen udstrækning
findes ikke, ligesaa lidt som større myrstrækninger. — Bergarten er granit
med enkelte feldspathforekomster.
Herredet hører til amtets bedst befolkede strækninger og har 53,o
indbyggere pr. km2. Befolkningen er fordelt over det hele og kun aaspartiet i n. for Hunnebunden samt efter midten af halvøen mellem Torsneski1en og Ødegaardskilen er svagt bebygget. Hvad der imidlertid bidrager mest til den betydelige folkemængde, er fabrikerne langs Glommen med deres
store arbeiderstok; her er folkemængden efter norske forhold meget tæt.
I 1875 havde hovedsognet 3396, annexet 712 indbyggere. Efter den
nye matrikul findes i hovedsognet 260 brug, skyldsatte til 1027 mk., i annexet 100 brug, skyldsatte til 563 mk., tilsammen i herredet 360 brug, 1590
mk. Af brug med over 10 mk. skyld har hovedsognet 27, annexet 8; mellem 5 og 1O mk. skyld har i hovedsognet 61, i annexet 16 brug. Herredet
har 5 skolekredse med 4 lærere foruden brugsskolerne ved Sandesunds
