Smaalenenes amt. 203 emærkes, at det sidstnævnte fiskeri i forbindelse med lodsning har frem- kaldt den eiendommelige baadform, Hvalørdæksbaaden, da det ikke alene foregaar under øerne, men langt vestover, hvorved baadene med deres mandskab ere ude i ugevis. Dette har ogsaa givet anledning til -en større udvikling af baadbyggeriet (jfr. s. 108), der ikke alene for- syner herredet, men ogsaa afgiver en del til afsætning til andre steder. Baadene bygges altid paa klink, men af og til bygges ogsaa jagter -og mindre fartøier paa kravel. De ældre Hvalør-1odsbaade ere nu om- byttede med lodsskøiter. Ved siden af fiskeriet er lodsning en ikke ubetydelig nærings- vei, og desuden er en mængde af indbyggerne beskjæftigede som søfolk (i 1875: 41 skibsførere, 33 styrmænd, 251 matroser og sømænd; i 1885: 31 lodse). Hjemmehørende i herredet er 37 jagter og dæks- fartøier. — . “ — — “ Anden industriel virksomhed end baadbyggeri drives ikke. Om l1usfliden er intet særdeles at bemærke. Kun bør det erindres, at =størsteparten af faarenes uld forarbeides i husene Landevei haves paa Kirkeøen og Singløen; for øvrigt foregaar færdselen tilsøs. Dampskibsfart underholdes med Fredrikshald og Fredrik- stad, fra hvilken sidste by er telegrafledning til Skjærhalden paa Kirke- -øen; postaabnerier i Skjærhalden og Gravningsundet. Hvaløernes sparebank er oprettet 1859 og virkede i l883 med en indskudskapital af 118 056 kr., fordelt paa 210 indskyde1—e, og -en formue af 14 996 kr. Mærkelige gaarde og steder. a. Kirkeøen og omlig- gende øer: . H v a l ø e rn e s kirke, en meget gammel graastenskirke, paa sydsiden af øen, uden taarn og med halvrund afslutning af koret; omkring dør— og vinduesaabninger er anvendt huggen sten— Den har en gammel k1okke med runeindskrift og en middelaldersk døbefont af k1ebersten— — Hvaløerne s p r æ s t e g a a r d (oprindeligt navn Brimnes) med B r e k k e, 12,vs mk., jord- -veien 21,a ha., skoven, 54 ha., udhuggen, men afgiver til ved og gjærdefang; adgangen til fiskeri benyttes kun af husmændene (for tiden 4). Store Rød 26,9ɔ, øernes største gaard, i mange brug. G j urød. Botne og Snekotta med feldspathbrud; Kj envik, 7,o4 i et brug. Kile, Svaneki1 og Holte ved Holtekilen, stoppehavn; Ørdal. Kj øl- h olt. Alle disse saavelsom de fleste følgende gaarde ere delte i smaa- brug, hvorfra kun hovedbruget i Ørdal, 11,s9, gjør undtagelse; Korshavn -og Bølingshavn (Byrðingsho)’n), stoppehavne i Løberen, paa det sidste -sted tæt bebyggelse; Skj ærha1den, stoppehavn og fiskeristation, tidligere
- sommeropholdssted og badested for Fredr-iksha1ds indbyggere; udenfor ligger
Lauersvælgen (før Homlungen) ledfyr paa en holme. Paa Sandøerne: Sandø. Negaarden, Løkkebergɔ Sandø-1:oød, alle i mange brug. I G r a v ning s u n d e t og ved M a k ø stoppehavne- Paa Herføl og Tisler smaabrug. I Tøftebugten, mellem S. Sandø -og Hei-føl, stoppehavn. — Paa Singløen 2 brug, 13,a4 og 4,04. — b. Vesterøerne: Rød, n., s., baadbyggeri, Li,P Huser, n., s., og Viker ligge paa Asmal- landet. D j u p e d al og S p j e r, n., s., med Sørengen, ba.adbyggerier paa Spjerøen. Vau er (Vágan) og U tga ard med baadbyggerier, S kj els b u, Hauge, Langekil paa Vesterøen, Papp er, 3 smaabrug. Seilø, et lidet brug; nordenfor red paa Seiløflakket.
