Smaa1enenes amt. 1 8 9 omgivelser i v. og n. I annexet: Graabøl— og Stiklefjerdingerne iden sydlige, Bøen— og Sandtorpfjerdingerne i den nordlige del. I 1875 havde hovedsognet 2 O82 og annexet 1 911 indb. Efter den nye matrikul er der i herredet 498 brug, skyldsatte til 2 232 mark, deraf i hoved- sognet 248 brug. skyldsatte til 1 015 mark, i annexet 250 brug skyldsatte til 1217 mark. Af brug skyldsatte til 10 mark og derover fin es 30 i hoved- sognet, 24 i annexet; af brug paa mellem 5 og 10 mk. henholdsvis 48 og 42. Herredet har 15 sko1ekredse med 7 lærere. Der findes ikke mindre end 4 bedehuse. Det hører til Hvaløernes lægedistrikt. A1—emark herred med Rødenes (maaske blot Rødenes hovedsogn)— sam- menfattedes i gamle dage under benævnelsen Marker (Markir). Sandsyn- ligvis have de nuværende Aremark og Rødenes herreder i middelalderen været forenede i en skibrede, der vel har været kaldet Marker (Marka) skibrede. Hovednæringsveiene ere jordbrug og skovdrift. J ordbru get staar omtrent paa samme standpunkt som i Id eller noget lavere, og havre er i endnu høiere grad hovedsæden. Undergrunden bestaar mest af stiv 1ere, som ikke slipper vandet, og danner derved et tungt, ikke særdeles frugtbar-t jordsmon. GIacia1e skjælbanker, der kunne be- nyttes til jordforbedring, gives der flere af, navnlig i hovedsognet, omkring Kolbjørnviksjøen. Fæ drif ten giver noget mere af sig end i Id., uagtet kunstig eng er lidt mindre udbredt. Heller ikke i dette herred ere fjeldbeiterne af større udstrækning, og de bestaa fornem1ig af myr-. Herredet er en udpræget skovbygd, og navnlig er den del, som ligger i s. for Asperen, en eneste stor og god skov. Bestanden er gran og furu i omtrent lige mængde; af løvskov findes kun mindre partier. I den nordlige del af herredet led vestsiden betydeligt ved den skovbrand, som i 1822 gik over Linnekleppen og de nordenfor liggende strøg. Virkningerne deraf ere endnu ikke ganske forsvundne. Skovdriften er betydelig og fledningen omfatter ikke alene herre- dets og vasdragets egne produkter, men ogsaa fremdriften af de store tømmer-mængden-, som over Otteid komme fra de svenske vasdrag (se herom s. 97). p Fabrikdriften indskrænker sig til et par mindre teglværker, 5 sagbrug, hvoraf et med høvleri, samt nogle mindre møl1ebrug. Ved husflid tilvirkes intet til salg, og jagt saavelsom fiskeri er uden større betydning. . ’ Gjennem herredet gaar to hovedveie til Sverige, nemlig A1ingmo- veien i s. for Asperen og veien over Ørje bro til Han nordlig-st i her- redet. Langs dalføret gaar en hovedvei fra A1ingmoveien over Stens- elven og derefter over Skotse1ven langs østsiden af seerne. Paa vest- siden er der kun delvis ordent1ige bygdeveie. J ernbaner eller telegraf- ledninger findes ikke,* derimod er hovedvasdraget kanaliseret og befares med dampskibe. Paa svensk side er der dampskibsforbindelse over Stora Le og Foxen til Dals1andskanalen. Kana1en og jernbanen ved Otteid ere kun anlagte for tsmmerdriften. Postaabnerier findes ved Aremark og Ødemark kirker samt ved Ørje“ Aremark har en sparebank, oprettet i 1851; den havde i 1883 en indskudskapital af 70 191 kr., tilhørende 256 indskydere, og eiede en formue af 5 765 kr.
