1 88 Smaa1enenes amt.— Af fortidsminder er der i hovedsognet adskillige gravhauger fra ældre og yngre jemalder (de største sam1inger, der findes paa Iddesletten og Lil1e Id, ere anførte ovenfor). I Enningdalen findes kun meget faa gravhauger Fund fra stenalderen træffes derimod ikke sjelden i begge sogne. § 34—. Aremar1( herred- — 526,—ro km’; 3993 indb. n Dette. amtets af udstrækning største, heri-ed, omfatter den nord- ligste del af Idde og Marker fogderi og har en langstrakt mod s. til- spidset form. Det grænser mod e. til Sverige (Vedbo herred i Dals- land og Nordmark herred i Vermland), mod n. til Rødenes og mod v. til Rakkestad, Berg og Id herreder. Det falder sammen med Are- mark præstegjeld, som bestaar af Arexnark (Aramörk) hovedsogn i s. og Ødemark (.Eyjamðrk 1) annex i n. Længden er omtrent 50 km.—, bredden 15 km. t Herredet hører til amtets høiest liggende dele og har i Linn ekl e ppen (381 m.) et af dets høieste punkter. Det er et aasland omtrent af samme beskaffenhed som Id og —ligesom dette herred fuldt af indsøer og myrer- men i modsætning til Id har det et udpræget dalføre i Fredrikshalds- vasdraget med de tre store søer, Ødemarksjøen, Aren og Asperen. Kun paa østsiden af Ødemarksjøen findes et sidedalføre af nogen betydning, omkring Gjølsjøen med en derfra gaaende svag indsænkning i terrænet ned til 0tteids- viken og Stora Le. som paa en kortere strækning berører herredet og danner grænsen mod ø. Om sletteland er der egentlig ikke tale, og af mere aabne strækninger kan kun nævnes strøget paa østsiden af Aren med herredets hovedbygd samt strækningerne omkring Gjølsjøen. Herredet har kun en hovedelv, Fredrikshaldsvasdraget. For- uden de ovennævnte store indsøer støder N. og S. Boksjø i s. til herredet. Vandløbene gaa hovedsagelig til Tistedalselven og for mindre dele til Götaelv, Enningdalselven og Glommen (jfr. om de oro— og hydrografiske forhold §§ 3 og 4). Ia1t findes 229 vande og tjern, deraf 19 med et areal af over 0.1 km’. Det af ferskvand dækkede areal er 54,9‘1 km’. Bergarten hører overalt til grundfjeldet og bestaar for største de1en af gneis og gamle skifere. Af ertsforekomster have nogle ubetydelige jernan- visninger været optagne i herredets sydligste del, og blyglans været fundet paa et par steder iW vestaaseme. Et vegstenslag findes mellem Ødemarksjøen og Stora Le (jfr. s. 7). Ældre skjælbanker ved Kolbjørnvik i en høide af 120—150 m-; yngre ved Asperen (Moen). Herredet er endnu svagere beboet end Id, da der kun findes 7,e mennesker pr. km2. Bebygge1sen følger i hovedsagen vasdraget, hvor- ved er at mærke, at søernes østside i regelen er jævnere og bedre bebygget end den brattere vestside. Den tættere bebyggeIse findes især paa estsiden* af A.remarksjeen samt ved Ødema.rksjøens nordende og ved G—jø1sjøen. Mellem aaserne og ved Stora Le findes kun smaaflekker af beboet og dyrket land. Den ældre fjerdingsinddeling er, saavidt det har kunnet erfares, felgende: i hovedsognet: Kvislerfjerdingen i s. og v. for Asperen og Skotselven, Kollerødfjerdingen, strøget ligeoverfor paa estsiden; en tredie fjerding optager strøget omkring kirken paa østsiden af Aren til Stora Le, og Rivefjerdingen Arens 1 Z) Navnet kommer af ex i den gamle betî;dning af flad, lavtliggende strækning ved vand. Pen nu lÖruge11ie skr1vemaade Ødemar beror saaledes paa en feilagtig udledning; ud- a en er mar .
