1 O Smaalenenes amt. t skjæring i et og samme plateau, der strækker sig over hele denne del af Norge og Sverige. Men ser man bort fra plateauets svenske del og udelukkende tager hensyn til den norske, kan Iddefjorden og Enning- dalens hoveddalføre (Sendre Enningdalen) betragtes som den vestlige grænse for Iddeplateauet. Denne er dog ingen lige linie, men paa flere steder afbrudt ved temmelig dybe indskjæringer, i hvilke plateauets elve have udløb til søen. Enningdalens hoveddalføre er i sin øvre (sydlige) del mere bredt og fladt, men sammentrænges i sin nedre del til en smal k1øft, der begrænses af bratte fjeldvægge og kun levner ringe plads for bebyggelsen. Fra dette dalføre gaar der to, tildels dybe indskjæringer ind mod ø., den saakaldte Nordre Enningdalen og Ø relv ens —d alf øre. Disse føre op paa plateauet, hvor det sidste har sin fortsættelse i den lille indsænkning omkring Ørsjøen, der deler plateauet i to hoveddele. Fra Iddefjorden gaar der først et par mindre dale ind mod ø., hvori der ligger enkelte gaar-de, og saa den største af alle disse indskjæringer, Store Iddesletten, en flad,veldyrket dal, der kun hæver sig ubetydeligt (16—56 m.) over havet. Fra Ys te- hedekilen, en bugt af Iddefjorden, stikker denne dal langt op, saa- ledes at den næsten kan siges at skille den del af Iddeplateauet, hvor- paa Fredrikstens fæstning er anlagt, fra det øvrige; den sender og- saa en mindre arm (Lille Iddesletten) op i n.ø., der har samme karakter som hovedsletten, men ligger adski1t fra denne, som en bygd for sig-. Mod n. har Iddeplateauet sin begrænsning i Tistedalen, Fem- sjøen og Stensdalen. Tistedalen er en dyb indsænkning i fjeldet; men ved dens bund (mod ø.) hæver dette sig op, og ovenpaa høiden ligger Femsjøens store flade (78 m.), der kun maa betragtes som en indsænkning i pla- teauet; indsøen omgives overalt af fjeld. Dette gjælder ogsaa indsøen Asperen, der gjennem Stenselven staar i forbindelse med Fem- sjøen. Stenselven selv gaar mellem disse to seer gjennem en smal rende eller kløft, der skjærer plateauet fra v. mod ø. i samme ret- ning som Tistedalen. Nordenfor denne kløft hæver fjeldet sig atter og naar en større høide. De to dalfører, som, under navn af T orpe- dalen, skjære ind fra Femsjøens nordende, danne kun en svag ned- sænkning i fjeldmassen og tabe sig snart inde i denne. Høisletten har her en meget udpræget karakter. De fjelde, der omgive Femsjeens indsænkning, ere ovenpaa næsten ganske flade, og fra deres høieste dele, —f. ex. paa den gamle Aremarksvei mellem Skotselven og Torpe- dalen eller paa veien mellem Fredrikshald og Rakkestad omkring Kjølen (157 m.), glider blikket ud over store vidder, der mod ø. strække sig ind i Sverige; i denne østlige del af plateauet ere Bikj eula med rigsgrænserøs no. 15 (283 m.) og Rivekrakken (252 m.) de høieste punkter. Skovbunden er her i det hele maaske bedre, end den er søn- denfor; men skovene ere tildels slemt medtagne af de skovbrande, som have herjet her til forskjellige tider i de sidste aarhundreder-, og om hvilke sagnet endnu ved at fortæl1e. “ Geografiske fæ1lesnavne savnes her for det meste, og det er gjerne kun de enkelte fjeldpartier, som have faaet navn. Saaledes fører den del af lateauet, der i n. for Asakbygden strækker sig langs Femsjøens nordvest- lige side indover mod Høiaas (234 m.) navn af Tjærvikfjeldet, medens det mere vestlig kaldes Herrebrødenfjeldet. Begge dele tilsammen
