D Smaalenenes amt. 1 1 siges dog at indbefattes under fæ11esnavnet — Pike f j e l de t, der forekom- mer i skrifter fra det 18de aarh. og fremdeles kjendes i de tilstødende bygder, men ikke anføres paa de nyere karter; disse meddele derimod nav- nene for enkelte af de mindre høider, som hæve si lidt paa disse dele afplateauet, Stangaas (188 m.), Demmehøgda å79 m.) og Medbø- høgda (189 m.). Fra disse sydlige høisletter udgaar —der, som før nævnt, mod n. og n.v. to høidebælter, der indeslutte de høieste punkter inden Smaa1enenes amt. Det første af disse gaar langs rigsgrænsen, op til amtets nordligste del, og er ved det fredriksl1aldske vasdrag delt i to ligeløbende høidedrag, af hvilke det vestlige mod vasdraget ender i en oftest brat, men ikke høi fjeldvæg. Det andet, noget lavere høidebælte strækker sig fra Femsjøen meHem Isesjøen og Degernes- bygden gjennem Varteig, afbrydes her af Glommen, men fortsætter sig i samme nordvestlige retning gjennem Tune, Vaaler og Hobøl, hvor det danner skillet mellem Mossevasdragets og Glommens dalfører. Den mellem Fredriksl1a1dsvasdraget og Sverige løbende ryg, der forøvrigt afbrydes ved Otteidets forsænkning, har en i det hele temmelig jævn l1øide; fra Bikjeu1a og Rivekrakken er der paa en længere strækning ikke noget punkt, der rager op over 250 m., men længere i n. er der langs rigsgrænsen, navnlig i Rødenes, en del betyde- ligere høider, som Joareknatten (295 m.), Kubbebakken (278 m.), Galtedalsfjeldet (279 m.) og Svartvashøgda (279 m.). Lige ved Rødenessjøen ligger J ørnehaugen (216 m.)., hvorfra der frem- byder sig en vakker udsigt over den største del af Rødenes. Mellem Rødenessjøen og Rømsjøen, hvor der jævnlig forekommer høider paa 250—27O m., ligger Hau’glivasknatten (294 m.), Krokslottet (256 m.), Risenhøgda og Ulsbykastet (301 m.). Omkring Ram- sjøen, i amtets nordøstligste hjørne, forekommer der flere aaser af samme og større høide, og deriblandt er Smaa1enenes høieste punkt, Kattebuheia-(351,ä m.). Denne fjeldryg fører i sine enkelte dele forskjellige navne. Saaledes har man i s. Vängsfj eldet længere i n., mellem Ø1jeelven og Sverige, Haafjeldet og i ø. for Rødenessjøen Klundsaasen og Krokfjeld. Men disse navne betegne ingen forskjel i fjeldenes bygning eller nogen adskillelse mellem de enkelte de1e. Paa vestsiden af det fredrikshaldske vasdrag gaar der et tilsva- rende l1øidedrag af det, som findes paa den østlige side. MeHem de mere fremtrædende punkter kunne her nævnes Kraak eg uldf j e1d (243 m.) iBerg, Bergrøten (280 —m.), Tormogrøten (242 m.) og Linnekleppen (331 m.) i Aremark, den sidste paa grænsen mod Bakkestad; Husaasen (239 m.) paa Rødenessjøens vestlige side, — videre Bj ørkebruhøgda (29O m.), Høgrosaasen (273 m.), Hyaasen (257 m.) og Vikebyaasen (293 m.), samtlige i Rødenes paa grænsen mod Eidsberg, samt endelig J onsvashøgda (311 m.) og Heko1len (295 m.) iEidsberg h., den sidstnævnte med vid udsigt. I den østlige del af Eidsberg, Hærland sogn, ligger ogsaa Hungerk1ev- aasen (277 m.) og Borgaasen (276 m.). Læng-st i n. udsender den her besk1—evne høideryg en arm i nordvestlig retning, der gaar vestenom Hemnessjøen og som i Opskot (332,s m.) har sit høieste punkt.
