1 6 6 Smaalenenes amt. I aarene 1881—1883 udførte Fredr-ikstad henho1dsvis 154 501, 156 264 og 166 870 r.—t. trælast, hvoraf i sidstnævnte aar 112 926 r.—t. høvlet, 25 299 r.—t. skaaren 1 841 r.—t. bjælker, 11 712 r.—t. stav, 12 386 r.—t. splitved samt en ubetydelighed af pitprops, spirer m. m. Værdien af trælastudførse1en udgjorde i 1881 kr. 9 791 000, i 1882 kr. 10 264000 og i 1883 kr. 9502 000, hvoraf høvlet last kr. 7 566 000, skaaren last kr. 1 115 500, stav kr. 492 000, splitved kr. 198,000, bjælker og balks kr. 63 500. ’ — I henseende til udførselen af høvllast og spLitved kan ingen af de øvrige norske byer maale sig med Fredrikstad, hvorhos denne by næst Drammen er Norges vigtigste exportsted for stav, medens den, hvad skaaren last (battens, planker og bord) angaar-, staar tilbage for flere andre byer, om den end ogsaa for denne artikel er et af Norges hovedexportsteder. Af den høvlede last udføres omtrent halvparten til Storbritannien og Irland, fomemlig London og Liverpool; dernæst en del til Franln-ige, Australien og Hol1—and, samt mindre par-tier til Belgien, Kapkolonien og andre lande. Den skaarne last gaar hovedsagelig til Storbritannien, Franln-ige, Tyskland og Holland, stav til Storbritannien og lidt til Franlu-ige, splitved t’ Sveriges vestkyst samt til England. Indtil midten af firtiaarene var, som ovenfor nævnt, trælastudskibningen ubetydeLig, saaledes i aarene 1844—46 gj.sn. 3 192 reg.—ton. I 1845 eller 1846 begyndte en fra Drammen indflyttet handelsmand, Ge1lertsen, at ud- skibe bjælker til Holland, og omtrent samtidig begyndte et par andre af stedets handelshuse at drive trælastforretninger i mindre maalestok. Trælast- skibningen var imidlertid i de første aar forbunden med adskillige vanske- ligheder og hindringer, som det først efterhaanden lykkedes at fjeme. Tømmeret blev dels sluppet i Sarpfos, hvor det inden Hollebystenens bort- minering led megen skade, dels kjørtes ogsaa en del bjælker forbi fossen fra Glengshølen til Sandesund. I 1847 sluttedes en overenskomst med eieme af Borregaard, hvorved Fredrikstads trælasthandlere erholdt ret til mod en vis afgift pr. tylvt tømmer at benytte en paa nævnte eiendoms grundi vinteren 1846—47 anlagt rende. I 1853 bortmineredes Hollebystenen og fra nu af dannede Sarpfos ikke længere nogen væsentlig hindring for tømmer- flødningen. Flere yngre handlende flyttede ved denne tid til Fredrikstad, hovedsagelig fra Drammen og Fredr-iksha1d, saa at der i1855 allerede fandtes 14 handelshuse, der dreve bj ælkeudskibning fra stedet. Træ1astudskibn.ingen, der indtil slutningen af femtiaarene paa en ringe undtagelse nær gik til Hol1and, var i aarene 1846—-50 vokset fra 3 000 til 24 O74 r.—t. og stigningen har siden og indtil nu omtrent uafbrudt fortsat sig, saa at der ifemtiaarene (1851—60) gj.sn. udførtes 63 202 r.—t., isekstiaarene 113 097, i syttiaarene 133 988 og i aarene 1881—83: 159 212 r.—t. Paa samme tid har der foregaaet en ikke mindre mærkelig indre udvikling i henseende til beskaffenheden af den udførte trælast, idet denne stadig er bleven udført i en mere og mere forædlet tilstand. Allerede henimod slutningen af femtiaarene havde det engelske marked begyndt at vinde nogen betydning for Fredrikstads trælast- handel; der udførtes saaledes i aarene 1857—59 gj.sn. noget over 12 0O0 r.—t. til England, dels battens, der for Fredrikstads regning vare blevne skaarne ved sagbrugene ved Sarpfos eller paa haandsag, dels kanthugget minetømmer samt splitved. Men med sagbrugsprivilegiernes ophævelse i aaret 1860 ind- traadte en ganske ny epokei Fredr-ikstads trælasthandels historie. I samme aar begyndte to derværende handelshuse, GutZeit og J acobsen & co., at skjære tømmer paa sine ny opførte dampsage, og andre fulgte straks efter, saa at dampsagenes antal hurtigen tiltog. Hvilken omvæltning der derved er bleven bevirket i den hele trælasthande1, fremgaar bl. a. af den s. 112 meddelte oplysning om skurprisens nedgang til omtrent V—1 af hvad den udgjorde i femtiaarene. I 1863 indrettede Wiese og Jacobsen de første høvlerier og omtrent samtidig begyndte man at tilgodegjøre det før næsten værdiløse affald af det skaarne tømmer ved deraf at tilvirke stav. Høvle- riernes antal er siden vokset til 8 og deres produktion stadig tiltaget, saa at de sagbrug, med hvilke de ere forenede, i de senere aar have været uti1strækkelige til at skaffe dem fuld sysselsættelse, hvorfor en betydelig mængde battens indkjøbtes fra andre sagbrug baade i og udenfor Fredrik-
