Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/197

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
165
Smaalenenes amt.

og Guldbergsiden, de sidste ved Glommens hovedelv med Glemminge fabriker (dampsag, høv1eri og tøndefabrik). Længere oppe ligger Lisleby sag og høvleri samt teglværker paa gaardene Torp og Nøklebys grund.

Alle disse brug ligge i Glemminge herred paa Rolsøen. Paa Kragerøen (i samme herred) har man, ligeoverfor byen, et mekanisk værksted (se s. 113 og 114), et skibsværft samt Kragerøens brug (dampsag og høvleri) og noget længere borte Røds dampsag. Paa den anden side af Græsvikfloet ligger i Onsø herred Græsvikbrugene (2 sage, 2 høvlerier og en oxalsyrefabrik). Her er bebyggelsen mere bymæssig.

Paa østsiden af elven ligger i Borge herred Sellebak sag og høvleri samt et teglværk paa Sanden.

Alle disse brug ligge ved Glommen og høre derved som nævnt til Fredrikstads havne- og toldstedsdistrikt. Glommens bredder ere ogsaa især paa Glemmingesiden næsten overalt optagne til lastetomter. De ovenfor liggende brug høre til Sarpsborgs toldsted.

Stenhuggerierne, der drives i ret betydelig maalestok, ere ikke knyttede til bestemte driftssteder, da man overalt, hvor der findes dertil egnet fjeld, bryder den udmærket kløvbare Fredrikstads granit, som især anvendes til kantsten og brolægningssten.

Handel. Det er væsentlig som udskibningsted for de i byen og dens Omegn liggende industrianlæg, at Fredrikstad har sin betydning som handelsstad, og navnlig ved sin udskibning af trælast, i hvilken henseende Fredrikstad indtager den første plads blandt rigets byer. Som exportsted indtager det overhovedet den 4de rang, idet kun Kristiania og et par af de vigtigste fiskeudskibningssteder staa over det. Som importsted kommer det derimod langt ned i rækken, noget, som er begrundet deri, at kun de nærmeste herreder kunne regnes til byens egentlige opland samt at detailhandelen for en stor del forsynes over Kristiania.

Den samlede Omsætning var i 1881—83 gj.sn. kr. 11 691 600, hvoraf kun kr. 1 420 900 kommer paa indførselen og kr. 10 270 700 paa udførselen.

De vigtigste indførselsartikler var trælast (1881—83 gj.sn. kr. 431 600), manufakturvarer (kr. 255 600), indkjøbte fartøier (kr. 254 200), stenkul (kr. 120 000) samt kornvarer (kr. 42 300).

Af udførselsværdien faldt kr. 9 852 500 eller næsten 96 pct. paa trælasten, resten, kr. 418 200, paa mursten, huggen sten, sild og et par mindre artikler.

Fredrikstads trælasthandel er ligesaa gammel som byens anlæg, men begyndte først fra midten af firtiaarene at vinde nogen betydning. Den har sin naturlige rod i stedets beliggenhed ved mundingen af Glommen, der danner afløbet for landets største tømmerdistrikt, omfattende næsten hele Hedemarkens amt, begge Gudbrandsdalens fogderier, Toten, den største del af Øvre Romerike, en del af Nedre Romerike samt af Smaalenene. Hertil slutter sig enkelte svenske grænsedistrikter, hovedsagelig i Verm1and. Fredrikstad er dog ikke ene om dette distrikt, idet Kristiania og for en mindre del Sarpsborg deltager i udførselen; dog tager Fredrikstad over halvparten af hele det i Glommen gaaende tømmerkvantum (jfr. s. 100), hvorhos en betydelig mængde battens, opskaaret paa sagbrug i Sarpsborg og omegn, Odalen, Vermland og andre steder, indkjøbes af trælasthandlere i Fredrikstad til forædling ved de derværende høvlerier.