Smaa1enenes amt. 1 67 stad, ja lige fra Sverige. Ved en del brug er der indført maskiner for til- virkning af forskjellige slags listværk, som taglister, dørlister m. m., samt forskjellig anden virksomhed, der nærmere er omhandlet under industrien. Hovedindkjøbet af tømmer foregik i tidligere aar ved St. Hans-markedet i Kristiania. Siden 1873—74 har imidlertid dette forhold forandret sig, idet bønderne ved de i disse aar betalte høiere priser flk en større pengetilgang og derfor begyndte at holde paa sit tømmer indtil udover høsten og vin- teren. I de senere aar sælges neppe mere end omkring W af tømmeret ved St. Hans-terminen, idet det meste sælges fra september til midten af decem- ber og enkelte par-tier ved februar-markedeti Kristiania, undtagelsesvis ogsaa senere. St. Hans-terminen er saaledes mere og mere gaaet over til at blive en reguleringstermin for de foregaaende aars tømmerhandeler. Indkj øbet sker ved »betingere«, der ogsaa forrette som tømmermærkere og som oftest ere velstaaende gaardbrugere bosatte i distrikterne. Disse betingere optræde som kjøbmændenes kommissionærer og indestaa i regelen disse for de sælgeme givne forskud, hvorfor de sædvanlig have en godtgjørelse af 4O øre pr. tylvt, foruden et lignende beløb for mærkningen. Lasten mod- tages for det meste i maanederne marts-mai. I Østerdalen bruges dog enkelte steder ogsaa lunnemærkning i Oktober og november paa bar mark. Tømmer- indkjøbene ske udelukkende pr. kontant, idet der for største delen allerede ved St. Hans-markedet gives betydelige forskud for det følgende aars leve- rance, a1mindeligvis 5O—60 pct.; yderligere forskud beta1es ved annammelsen om vaaren og resten ved St. Hans-opgjøret, ved hvilken tid endnu kun lidet af lasten er kommet ned til udskibnings— eller forædlingsstedet. Salget paa de udenlandske markeder foregaar ved de der bosatte agenter der optage ordres hos de forskjellige importører. Til London, for en del AntWerpen og enkeltvis til Amsterdam, sendes ogsaa høvllast og anden træ- last i konsignation for exportørens regning. Salget af den konsignerede last sker ved agenteme enten underhaanden til forbrugerne, d. e. væsentlig byg- ningsentreprenører, eller ogsaa ved offentlige auktioner, som isæri de senere aar i London have taget stor overhaand, idet trælasten sælges »Without reserve« til høistbydende. Auktionerne holdtes i begyndelsen af syttiaa.rene en gang om maaneden, men i de senere aar ofte ugentlig. Naar der sælges efter ordre, erlægges betalingen iEngland almindeligvis efter 4 a 6 maaneders forløb, idet exportøren samtidig med afskibningen trasserer paa kjøberen en veksel, der i regelen er betalbar iLondon. De franske veksler ere i regelen paa 4, de hollandske paa 3 maaneder. — Den konsignerede last beta1es i regelen ved forskud af agenten paa hvem expor- tøi-en trasserer. — Veksleme realiseres næsten udelukkende i Kristiania. Af andre udførselsartikler end træ1asten er at nævne hu ggen s t e n (1881—83: gj.sn. 9 059 ton, til en værdi af kr. 176 800). Fremdeles mu r ste n (6,s mill. stykker‘, værdi: kr. 87 500). Teglværksdriften ved Fredrik- stad er i sin nuværende skikkelse forholdsvis ny og —har udviklet sig omtrent samtidig med trælastindustrien. Tidligere forsynede den fomemlig indlandet (Kristiania), men har i de sidste aar ogsaa afgivet et voksende kvantum til udskibning, især til Sverige (Göteborg). Desuden udføres over Kristiania oxalsyre til en værdi i aarene 1881—83 af gj.sn. kr. 154600. De sidste aars fiskerier ved Hvaløerne have givet anledning til nogen sildeudskibning (1882: 8467 hl., værd kr. 115 600, 1883: 12 314 hl., værd kr. 167 500). Et større sildesalteri er bleven anlagt i Vaterland. Ind e n r i g s h a n d e len er ikke uden betydning paa grund af Omsæt- ningen med andre byer af mur-sten samt simplere produkter af trælastbedriften. Fredrikstads betydelige hande1sflaade (s. 119) bestaar hoved- sagelig af seilfartøier; dog haves en i sidste aar anskaffet større laste- damper samt flere mindre dampfartøier (i 1884: 19). — I 1875 fand- tes i Fredr-ikstad 99 skibsførere, 9 fragtemænd, 87 styrmænd og 394 matroser, jfr. s. 119.
