Smaalenenes amt. 1 6 3 østre Fredrikstad omfatter endnu en større del af de offentlige bygnin- ger, deriblandt alt til militæret henhørende: arsenal, kaserne, kommandantens og andres boliger, vagthuse m. m., altsammen ældre stenbygninger. Dernæst findes indenfor voldene: raadh u s e t, tol db Od en, stadens præste ga ard, sparebankens bygning, Fredrikstads hospital og Østsid ens almu es k Ole (tidligere borgerskole), — tildels nyere stenbygninger. Ø st- sidens kirke er en i 1764 o ført, i 1874 repareret, korskirke af sten med taa.rn og omgives af et parkanl)æg; den eier 7 gaarde. Udenfor voldene ligger Sm a al e ne n e s am t s sy ge h u s samt Sinding- bergets almueskole. Paa Vestsiden ere alle offentlige bygninger af nyere oprindelse, dog havde Forstaden allerede i 1798 faaet en skole. Her findes nu V estsi de ns kirk e, en ny smuk langkirke i spidsbuestil, indviet 1880, den kom munale midde1skole ved færgestedet, ogVestsidens to almueskoler, videre ridehuset, festivitetslokalet med theater, jernbanestationen, brandstationen, retslokal eIt, nye stenhuse. Methodisterne have et bedehus af træ. Af offentlige pladse findes foruden de to bydeles torv e med baZarer og stadens kaier kun et pa rk anlæg ved den nye kirke. En dertil stødende større plads med beplantning er under anlæg. Desuden er paa Østsiden kirkens omgivelser og et kvartal beplantede. Det fortjener at bemærkes, at Vestsidens torv har en større tilførsel i torvetiden end noget andet i“am- tets byer. Byens gader og veie havde i 1880 en længde af 24 800 m., hvoraf 2 440 m. brolagte; i Fæstningen ere de for det meste brolagte, paa Vest- siden kun for en mindre del (torvet med omgivelser). Hverken over Glommen eller over Vesterelven fører broer, da det især af hensyn til skibsfarten hidtil har vist sig uoverkommeligt at bygge saa- danne Forbindelsen mellem begge bydele sker derfor ved færgning. Stadens f æ rge sted ligger straks ovenfor Oicignon, og til færgningen benyttes, efter- at kommunen i 1875 havde kjøbt færgestedet med tilhørende privilegium, dampskibe. Mellem Vestsiden og Kragerøen findes ogsaa etpar færgesteder. Vestsiden er forsynet med et oliega sv ærk anlagt paa aktier. Dette overtager kun en del af gadebelysningen paa Vestsiden (38 lygter); resten (29 paa Vestsiden, 25 paa Østsiden, 3 i Vaterland og 3 paa Sindingberget) ere olielygter tilhørende kommunen. I de senere aar har byen faaet et vel- ordnet vandværk med forsyning fra bassiner i Bjømdalen og med dobbelt ledning paa elvebunden til Østsiden. Vandindtagets høide er 44 m. over laveste punkt i byen og 25 over høieste. Fæstningen blev tidligere forsynet med vand fra et cistemean1æg paa Kongssten. Byen har to kirkegaa.rde, den ene med gravkapel, udenfor de egentlige bygrænser. Fredrikstads havn dannes af Glommen og strækker sig fra græn- sen mellem Tune og Glemminge heri-eder, hvor Sarpsborgs havnedistrikt støder til, nedover Hovedelven og udover Østen-elven samt gjennem Vesterelven med Græsvikfloet forbi Huth nedover til Leret. Havnen er god og rummelig samt navnlig i Øster— og Hovedelven seilbar for de største skibe. Den er mindre udsat for is end Fredrikshalds havn. Langs elvebreddeme findes paa begge sider meget for trælasttrafik vel- skikket terræn, hvor Skibningen fra mange af brugene kan foregaa umid- delbart fra oplagshusene ind i fartøierne, eller ogsaa, hvor dette ikke lader sig gjøre, paa forholdsvis let maade ved bordpramme. Byens hjemmehørende folkemængde vari 1875 9 672, men kan for 1885 ansættes til ca. 12 O0O. Den tilstedeværende folkemængde var 9 616, deraf paa Østsiden 2 615, paa Vestsiden 7 001. Regnes de nærmest liggende forstadsmæssige— bebyggelser med, havde stedet allerede i 1875 over 16000 indb. og nu antagelig henimod 20 O00. Antallet af beboede huse var 893, hvoraf 810 almindelige vaaningshuse. Brandtaxtværdien udgjordei1880 kr. 8 093 630 ogi1884 kr. 8 097 460. 11’
