1 6 2 Smaalenenes amt. sig ikke ved naturskjønhed; dog giver udsigten fra Kragerøens høider, navnlig paa grund af den mægtige, belivede elv, et indtryk, der ikke er uden storartethed. Byens territorium er fladt med undtagelse af et par koller i den vestlige bydel og den paa østsiden beliggende fjeld- knat, paa hvilken fortet Kongssten er opført. F æstnin gen, det oprindelige Fredrikstad, er et regelmæssigt an- læg med fem bastioner og tilhørende udenværker mod landsiden samt en mur med vold og tildels foran denne liggende kaier langs elven. Det indre byanlæg er regelmæssigt og skulde efter den oprindelige plan kun bebygges med stenhuse; hvilket dog aldrig kom til udførelse, idet en større del endnu er bebygget med træhuse. Den udenfor fæstnings- værkerne liggende bydel, Vaterland, bestaar kun af smaahuse og har liden betydning. De omliggende store kjøbstadsjorder ere lidet bebyg- gede, undtagen ved de langs elven liggende brug. Til Fæstningen hører udenværkerne, Cicignon, et hornværk paa Rolsøen ligeoverfor hovedanlægget; Kongssten, et detacheret fort i s.ø., Isegran paa en til Glemminge herred hørende ø i Glommen og med formodede spor af en befæstning fra Alf Erlingssøns tid; skandsen Huth paa en holme temmelig langt ud i Vesterelven samt et lidet batteri paa Kragerøen. Vestre Fredrikstads hoveddel, den tidligere Forstad, er uregelmæssig bebygget, med tildels trange gader og paa faa undtagelser nær med træhuse. I denne bydels Storgade findes imidlertid stadens fornemste butiker. En nyere, mere regelmæssig bebyggelse findes i nærheden af færgestedet over Glommens hovedelv. Her har bebyggelsen tildels viHakarakter med smukke have— og parkanlæg. Ved grænse- reguleringen i 1866 blev en del af Guldbergsiden ved Glommen samt Trosvikstranden og en del af Trosvikberget ved Vesterelven indtagne i byterritoriet. Paa de to smaa bergknatter, St. Hansber- get og Apenesberget, er der en spredt bebyggelse af smaahuse. Rundt omkring byens territorium, iGlemminge, Onsø og Borge her-reder, ligge FredrikstadWs f orstæder i spredte uregelmæssige husklynger. Af disse forstæder findes de fleste paa Glommens vestside og de bestaa for den største del af sagbrug, høvlerier og andre fabriker med deres omliggende arl1;3itdeirkvmterer. De ville senere blive omtalte i forbindelse med fabrikvirk- so e en. g Af Vestre Fredr-ikstads kjøbstadgrund, der bestaar af den forrige sædegaard Nygaard og tildels af Trosvik, ere større strækninger endnu ubebyggede, og hvad der heraf ligger langs elven benyttes i regelen til lastetomter. Til det oprindelige byanlæg paa østsiden høre de betydelige kjøbstadsjorder, bestaaende af seks gaarde, Bruberg, Sigerstad, Sundby, Løkeberg og to Husebygaarde, med gammel skyld 9 skpd. 171Z2 lpd. tunge. Det samlede areal af bymarkerne, exercerpladsen Øren undtagen, udgjør ca. 464 ha, hvoraf 8“6 ha tilhører fæstningen og er bortforpagtet, medens resten tidligere tilhørte byen, men paa et par nær (12 ha) senere er solgt mod en fast aarlig afgift, der i 1884 udgjorde kr. 4 886. Hvad der heraf ligger langs elven ovenfor fæst- ningen er nu optaget af fabrikan1æg og lastetomter; resten er udlagt til løkker. En tættere bebyggelse findes her paa Sind ingberget (Øvre Nabbetorp).
