Smaalenenes amt. 1 61 strie11e anlæg spillede »Sukkerhuset« en stor rolle. Raastoffet ind- kjøbtes paa St. Oroix af arenda1ske kjøbmænd, der igjen solgte det til Fredriksha1d, men i ]788 berettes, at raffinaderiet, skjønt endnu da idrift, Var i stærk ti1bagegang, siden »Grev Schimmelmann fik de fleste sukkerplantager paa de danske øer i Vestindien i eie og derved blev sat i stand til at sælge Sukkeret for ringere pris« X)., Blandt de rigeste familier i staden have været slægterne Vage1, Colbjørnsen, Meng, Tank, Lembach, Blixenskjold, Mossencrone, Anker. Stang og wiel. Kong Karl Johan, hvem Fredriksl1alds ærefulde historie særlig skal have tiltalt, gav ved flere leiligheder byen beviser paa sin bevaa- genhed, idet han bl. a. skjænkede 14 50O spd. til opbyggelsen af kirken og l0 000 spd. (foruden aat-lige stipendier) til latinskolen, hvis bygning derfor bærer indskriften: Monumentum regiae pietatis. I de sidste aartier have Fredriksl1alds borgere gjort betydelige an- strengelser for at hæve sin bys handel og virksomhed., især ved bidrag til kanal-, jernbane— og veianlæg. § 3ɔ. FredrIkstad— Denne, amtets ældste, kjøbstad, ligger ved udløbet af Glommen, hvor hovedelven deler sig i de to arme, Øster— og Vesterelven. Staden bestaar af to, ved Glommens hovede1v adskilte dele, nemlig-: 1) Østre Fredrikstad, d. e. det oprindelige byanlæg, »Fæstningen«, og den i s. for samme liggende bydel, Vater1and, hvortil slutter sig de omliggende betydelige by1narkerI; 2) Vestre Fredrikstad., paa Rolsøen langs Vesterelven; denne bydels hovedparti, tidligere kaldet Forstaden, liggeri omtrent l km.s afstand fra Fæstningen. Det hele byterritorium har et samlet area1 af 9,41 km2, hvoraf 7W26 falder paa Østre Fredrik- stad, 1,—1o paa Vestre Fredrikstad og 0,—is paa den til byterritoriet hørende del af Glommen. n Beliggenheden (færgestedets) er 59“’ 121Z4‘ n. b. og 10Ö 571Z2‘ ø. l. Gr. Østre Fredrikstad omgives paa 1andsiden af Borge herred, Vestre Fredr-ikstad af G1emminge. For sidstnævnte bydel er grænsen bleven bestemt ved lov af 3 marts 1866, men udenfor bygrænsen findes flere forstæder. Efter Smaalensbanens ydre linie er afstanden fra Kristiania 94 km., fra Moss 34 km., fra Sarpsborg 15 km. og fra Fredrikshald 43 km. Tilsøs ere afstandene efter dampskibsruteme: fra Kristiania 58 kvartmi1, fra Moss 26, fra Sarpsborg (Sandesund) 121Z2, fra Fredrikshald 20, fra Larvik 66 og fra Kristiansand 154 kvartmil. Til udenrigske steder ere afstandene paa det nær- meste de samme som fra Fredr-ikshald. . Seilledens 1ængde ud Løberen er omtrent 18 kvartmi1. Fredr-ikstads omgivelser ere lave og træbare, med enkelte hist og her liggende nøgne granitrygge uden synderlig høide. Byen udmærker
- —
O î) Sammesteds samt ugeskriftet —Samleren“ II, S. 120. Norges land og folk. I. II