Byen har en byfoged, som tillige er magistrat, en politimester og en politiassistent. Desuden er ansat en stadsingeniør, som tillige er branddirektør. Kommunebestyrelsen bestaar af magistraten med 8 formandskabsmedlemmer og 24 repræsentanter. Antallet af stemmeberettigede var i november 1884 447[1] og staden sender 1 repræsentant til storthinget.
I kirkelig henseende er staden delt i to præstegjelde: Østre Fredrikstad og Vestre Fredrikstad. Af dissentere fandtes i 1875 ialt 279, hvoraf 236 i methodistmenigheden (jfr. § 13). Angaaende skolevæsenet henvises til § 19.
Den kommunale middelskole havde i 1880 9 lærere og 1 hjælpelærer. Af fagskoler findes en sømandsskole, oprettet 1865, samt en tegneskole, begyndt 1875.
Af foreninger skal her nævnes to klubber, en for hver bydel, en handelsforening, en sømandsforening, en haandværkerforening, en arbeiderforening, en kunstforening og en forelæsningsforening, desuden en forening for løsladte forbrydere, en forening for den indre mission, en afdeling af sømandsmissionen, et totalafholdsselskab og flere good-templarforeninger. Der udkommer to blade, hvert 3 gange om ugen.
Et brændevinssamlag begyndte sin virksomhed den 1ste januar 1877 og har siden ind1øst samtlige udskjænkningsrettigheder. Det driver ogsaa øludskjænkning; det beskattede kvantum brændevin var i 1876 210 000 potter og i 1881 86 000 potter.
Staden har et hospital paa Østsiden og et apothek for hver bydel.
Næringsvirksomheden beskjæftiger sig fornemlig med handel og fabrikdrift, samt med skibsfart og skibsrederi.
Haandværksdriften sysselsatte i l875 660 personer, hvoraf 292 selvstændige haandværkere. Talrigst vare skomagerne (120) og snedkerne (93), dernæst murere (64), temmermænd, skræddere, malere, bagere og smede (33). I femaarsberetningen for 1876—80 omtales haandværksdriften som trykket paa grund af de daarlige tider.
Fredrikstad er, naar hensyn tages til de i byens omegn beliggende anlæg, amtets vigtigste og landets næststørste fabrikcentrum, jfr. s. 109. Paa byens grund ligger imidlertid kun faa fabriker, nemlig 4 dampsage, hvoraf 2 med høvleri, og 3 teglværker. Antallet af arbeidere ved disse brug var i 1883: 773.
Af dampsagene ligge 2 paa Østsiden, nemlig Narente (med høvleri) og Fredrikstads fabrikers sag; i forbindelse med disse staar tillige et teglværk og en nyan1agt kassebordfabrik. De to andre, Nygaard og Seiersborg (sag og høvleri), ligge begge paa Vestsiden. Teglværkerne ligge alle paa Østsiden, nemlig, foruden det allerede nævnte, 2 paa eiendommen Nabbetorps grund. Andre fabriker af betydenhed findes ikke inden byens grænser og af industriel1e anlæg kan kun nævnes et par mindre skibsværfter ved Bjørndalbækkens udløb i Vestere1ven.
Regner man med brugene i de omliggende herreder, af hvilke flere ligge tæt ind til byen, faar man et antal af 39 fabrikan1æg med omtrent 3 600 arbeidere, og endnu større bliver dette antal, naar ogsaa de, som ligge længere oppe ved Glommen, men have sin udskibning over Sarpsborg, tages med i fabrikdistriktets omraade. Af disse brug har man paa vestsiden af elven først Trosvik og Labraaten med Fjeldberg brug (dampsag med høv1eri og 2 teglværker) i nærheden af Kjølbergelven, dernæst Kniple og Bjørndalen med Frydenberg, Trara, Hassing og Dammyr, Lahellemoen med et paa aktier anlagt ølbryggeri, Lahelle, Bilidt
- ↑ Ved udgangen af 1884: 529.
