Smaalenene amt. 1 å V r.—t., jfr. s. 119. — I 1875 fandtes i Fredrikshald 70 skibsførere, 13 fragtemænd, 69 sty1—mænd og 304 matroser. Skibsfarten er betydelig. I udenrigsk fart ankom i 1883: 733 fartøier, dr. 62 426 r.—t., og afgik 800, dr. 85 522 r.—t., hvoraf dampskibe henholdsvis 202, dr. l1 779, og 232, dr. 22 185 r.—t. I disse tal er ikke iberegnet dampfartøier, der have anløbet Fredrikshald i rute mel- lem Kristiania og udlandet, nemlig for indgaaende 48 fart., dr. 7 324 r.—t., og for udgaaende 61 fart.. dr. 16 995 r.—t. Antallet af de fra indenrigske steder til Fredrikshaldi l882 ankomne fartøier var l06O, (1r.4o ooo r.—t. “ I aarene 1881—83 ankom fra udlandet gj.sn. 634 fartøier, dr. 57 058 r.—t., og afgik 640, dr. 70 263 r.—t. Den store forskjel i drægtigheden skriver sig fra fartøier ankomne fra indenrigske steder for at indtage trælast Blandt de ankomne fartøier var kun 200, dr. 15 934 r.—t., eller lidt over V4 af tonnagen lastede, medens de allerfleste skibe afgik med ladning. For indgaaende bestod ladningerne hovedsagelig af korn- varer, stenkul og stykgods, for udgaaende af trælast, huggen sten m. m. Af norske fartøier afgik i 1883 427, dr. 67 240 r.—t., af udenlandske 373, dr. 18 282 r.—t., deraf 286 svenske, dr. 4 755 r.—t. (dels mindre seilfartøier, dæksbaade paa 6—9 r.—t., som indlastede ved, dels dampfartøier i regelmæssig rute), 81 britiske, dr. 7 598 r.—t., 28 tyske, dr. 3 171 r.—t., 20 danske, dr. I 641 r.—t. o— s. v. ,l ’1883 ankom med ladning fra Sverige 217 fartøier, dr. 3340 r.—t., fra Danmark 14, dr. 696 r.—t., fra Storbritannien 44, dr. 11 058 r.—t., fra Tyskland 15, dr. 2003 r.—t., og fra andre lande 6, dr. 1 084 r.—t-; i ballast fra Sverige 200, fra Danmark 116, fra Storbritannien 32, fra Tyskland 16, fra Frankrige 47 samt fra Holland og Belgien 26 fartøier. Der afgik med ladning til Sve- rige 359, dr. 3 912 r.—t., til Danmark 113, dr. 4429 r.—t., til Storbritannien 180, dr. 50 208 r.—t., til Tyskland 51, dr. 6748 r.—t., til Holland 18, dr. 4 742 r.—t., til Belgien 12, dr. 3228 r.—t., til Frankrige 86, dr. 9 123 r.—t., og tilandre lande 6, dr. 1 182 r.—t. De 25 i ballast afgaaede fartøier gik alle til Sverige. Fredr-ikshald staar i regelmæssig dampskibsforbindelse med Strömstad og Göteborg; især er forbindelsen med førstnævnte sted meget livlig i som- mermaanederne under badetiden. Indenrigsk dampskibsfart finder sted paa Kristiania og mellemliggende steder østenfjords. Over Moss og Horten staar stedet i forbindelse med den store kystrute vest— og nordover, og i de sidste aar har der desuden været direkte dampskibsforbindelse med Kristiansand over Skien og Arendal. Mindre fartøier besørge dampskibsfarten paa Idde- fjorden og til Hvaløerne (jfr. s. 121). Angaaende bank— og assurancevæsen, færdselen paa de forskjellige kommunikationslinier saavelsom antallet af breve og telegrammer m. m. henvises til §§ 22 og 25. Fredrikshalds sparebank er oprettet i 1835. Den eiede ved udgangen af 1883: 216 222 kr. og havde under forvalt- ning for 4 624 indskydere 1 487 403 kr. g Stedets økonomiske tilstand er omhandlet i § 26, og vil det af de der meddelte oplysninger sees, at Fredr-ikshald overhovedet kan ansees som en ret ve1havende by med ikke faa større formuer. Fattigvæsenet understøttede i 1881: 493 hovedpersoner og 394 bipersoner, ialt 887, af hvilke 124 forpleiedes paa sygehus. Af milde stiftelser har byen det tidligere saakaldte Ebeneaer he spi tal, oprindelig en under fattigvæsenet hørende stiftelse for 24 kvinder,. men nu indrettet til sygehus, hvorimod det tidligere syge— og fattighus, Præ steh au gg aarde n, ved Elvegaden, nu er udelukkende fattighus. Des- uden findes to fattighuseiTistedalen. Videre det Ankerske arbeidshus, en af familien Anker oprettet stiftelse med egen gaard bestemt til år skaffe
