1 å 6 Smaalenenes amt. senere aars tilvækst skriver sig imidlertid fra pitprops, hvoraf der i 1876—79 gjennemsnitlig udskibedes 2000 r.—t., men i 1883 23 459 r.—t. (mere end fra noget andet toldsted undtagen Kristiania). Pit- propsen kommer hovedsagelig fra trakterne omkring Stora Le og be- fordres fra dennes sydende med Sunnanåbanen. Af hevlet last udførtes î 1871—80 gj.SIl. 1O ooo 1—.—t., î 188l-82 l2300 1—.—r., men î l883 2O 94Ö r.—t., hvoraf omtrent 7Z10 til Storbritannien, 1Z10 til Holland og 1Z10 til Frankrige, lidt til Danmark o. a. st. Udførselen af den skaarne last er derimod aftaget; i 1871 var den over 40 OO0 r.—t., i 1881—83 19 0O0 r.—t. Den skaarne last gaar fornemlig til Frankrige, Tyskland (Bremen) og Belgien, mindre partier til Danmark, England o. a. st. Værdien af den samlede trælastudfersel udgjordei 1871—80 gj.sn. 24oo ooo kr. Og î l881—83 2 ä2o ooo kr. (1 1883: 2 851000 1u-.), heraf hev1et last 1403 000 kr., skaaren last 818 000 kr., pitprops 352 00O kr., stav 132 000 kr., bjælker 89 000 kr. samt en del splitved og spirer. Af den samlede udskibning gik 43 500 r.—t. til Storbritan- nien, 8 400 til Frankrig-e, 5 00O til Tyskland og 4 500 til Holland Tidligere var det franske marked det betydeligste, og i femtiaarene modtog det omtrent halvparten af det udskibede kvantum. I slutningen af firtiaarene samt fornemlig i femtiaarene istandbragtes for træ1asthandlernes regning flere vigtige anlæg til udvidelse af stedets temmerdistrikt. Af disse skal nævnes den Sootske kanal, meHem Skjerv- angen og Gu1dtjern i Høland, med hestejernbane (1848), samt kanal- og kehrradanlægget over 0tteid, fra 1855 drevet med dampkraft, og endelig kanalise1—ingen af Fredrikshaldsvasdraget. Af dybt indgribende betydning har den tidligere nævnte, i 1859 stiftede Sagbrugsforeni.ng været. Foreningen af den omfattende virksomhed paa en haand har ledet til store forbedringer saavel i flednings— og transportforhold som i brugenes indretning og drift. Foreningen eier— nu store skovstræk- ning-er, især i de svenske grænseprovinser, og har i det hele taget ud- foldet en storartet virksomhed, men tillige været en hindring for den frie konkurrence, saa at der nu foruden den kun findes et par trælast- fi.rmaer af nogen betydning. Udførselen af andre varer end trælast har i det hele taget været i stigende. De vigtigste artikler vare i 1881—83 manufaktu1—varer (gj.sn. 254 000 kr.), fornemlig kaaber fra stedets tre fabriker, sild fra Hvaløeme (230 000 kr.), huggen sten fra Id —— hovedsagelig for regning af forretningsdrivende i Kristiania — (183 00O kr.), foruden hvad der for norsk regning udførtes fra den svenske side af Iddefjorden, bomuldsgarn (78000 kr.), kornvarer (69 300 kr.), især havre og rugmel, desuden søm, spiger og støbegods. Hertil kom- mer en del over Kristiania udført træmasse fra sliberieme ved Skaaningsfossen, hvorfra der i driftsaaret 188’Zsa paa Smaalensbanen afsendtes 2 468 t., repræ- senterende en værdi af omtrent 150 000 kr.;:;å Ind enri gshandelen er, med undtagelse af butikhandelen, uden syn- derlig betydning og d.1—eier sig mest om indførsel af fiskevarer o. l. fra Vest- landet samt Omsætning af stedets egne produkter (forskj ellige fabrikata, smæ- fra meieriet m. i m.). I klasse med denne smaahandel maa ogsaa nærmest sættes handelen med de svenske grænsebygder. Antallet af handlende er anført s. 116. ‘ §Den hjemmehørende handelsflaade bestod i l883 af 123 fartøier, dr. 24 752 r.—t., hvoraf kun 6 mindre dampfarteier, tilsammen dr. 116 c
