8 Smaalenenes amt. § 8. I—IøIdeforho1d, kyst og øen Smaalenenes amt er, naar det betragtes i sin helhed, et lavt, tem- melig jævnt plateau, der har sin største høide iø., er noget nedsænket paa midten og mod v. efterhaanden synker ned mod Kristianiafjorden. Paa dette plateau hæver der sig to hovedrygge: den indre, østlige gaar med en gjennemsnitshøide fra 150—250 m. fra amtets sydøst1ige hjørne mod n. langs rigsgrænsen og er ved det fredriks- haldske vasdrag delt i to ligeløbende høidedrag; i sin nordlige del breder denne ryg sig ud saavel i øst som i vest; den ydre, vest- lige, lavere høideryg udgaar ligeledes fra det sydøst1ige hjørne, men i retning fra s.ø. til n.v.; den gjennembrydes af Glommen ovenfor Sarpsborg, og fortsætter sig i samme retning gjennem Tune, Vaa1er og Hobøl. Den gjennemsnit1ige høide er fra 125—-200 m. Mel- lem disse høidebælter ligger Glommedalens indsænkning, der navnlig i Eidsberg, Skiptvet og Rakkestad har en betydelig bredde. Vesten- for det ydre høidebælte ligger Smaalenenes lave og temmelig brede kyststrøg, i hvis nordlige del der i øst for Moss er en indsænkning af betydeligt omfang, i hvis midte Smaalenenes største indsø, Vansjø, er beliggende, og hvorfra Mossevasdragets dalføre gaar op imod n. Af Smaalenenes hele fladeindhold ligger 1 167 km9 under 63 m. (200‘), 1641 mellem 63 og 157 m., 1334 mellem 157 og 314 m., medens kun enkelte toppe overstige 314 m. (1000 fods) høide. Amtet er saaledes overhovedet det lavest beliggende i Norge, idet kun 32 pct., altsaa neppe en trediedel, af dets areal ligger over 157 m. Det høiest beliggende herred i Smaa- lenene er R ød e n e s, af hvis area1 86 pct. overstiger nævnte høide; der- næst kommer Trøgstad med 64 pct., Id med 62 pct., Aremark med 51 pct., fremdeles Eidsberg (48 pct.), Spydeberg (43 pct.)’ Askim (34 pct.) og Berg (21 pct.).— De lavest beliggende herreder erGlemminge og Rygge med 98 pct. af fladeindholdet under 63 m.; demæst Borge med 97 pct., 0nsø, Moss og Raade med henholdsvis 9O, 87 og 84 pct. samt Hval- øerne, Tune og Skjeberg med 63, 59 og 58 pct. og Vaa1er med 48 pct. Amtets midlere høide over havfladen er omtr. 122 m. (388‘). Det fi-edrikshaldske Vasdrags distrikt, ink1. Id og Berg samt Rømskogen, ligger høiest, nemlig 173 m., medens Glommens distrikt har en middelhøide af 100 m. og Mossevasdragets kun 67 m. Kystherrederne, der i foranstaaende opgaver ere medtagne under de nævnte vasdrags distrikter, ligge gjennem- snitlig taget 60 m. over havet. Smaalenenes høieste punkt er Kattebuheia i Rømskogen, der ligger 351,6 m. (1 12O‘) over havet; dernæst kommer Opskot i Trøgstad (332,6 m.) og Linnekleppen i grænselinien mellem Are- mark og Rakkestad (331 m.). Foruden disse er der kun nogle ganske faa punkter i det hele amt, der naa op til 3O0 m. eller mere. Paa vest- siden af Glommen er Spydeberg Varde (263 m.) det høieste punkt. Et blik paa kartet vil vise, at der mellem landskaberne paa den østlige side af Kristianiafjorden, af hvilke Smaalenene optager den større del, og de tilstødende egne i Sverige findes megen lighed i bygningen af deres overflade. Landskaberne paa begge sider af rigsgrænsen mel- lem Kristianiafjorden og Vænern gaa her over i hinanden uden at skilles ved nogen skarpt udpræget naturlig grænse. Overensstemmelsen viser sig især ved alle elve og indsøer-, saavel paa den norske som paa den svenske side af rigsgrænsen. Disse have gjennemgaaende en meget ensartet form og samme længderetning, idet de paa ganske enkelte
