Smaalenenes amt. Y af: s a n d øverst og derunder de forskjellige lerart er, sand1eret øverst, muslingleret derunder og fremdeles —paa flere steder mergeller. Videre er der forskjellige rækker af aur, sand og grus, der tildels gaa under lokalnavnet ra. Paa enkelte steder i amtet forekommer der saa store masser af sammendyngede skjæl, at de paa karterne have fundet en særskilt betegnelse som skjælbanker. Saaledes som lerfelterne foreligge i dagen, indtage de tildels store vidder, der strække sig over en større del af de indre fladbygder. De forekomme derhos ogsaa i kystbygderne og i mindre udstrækning om- kring det fredrikshaldske vasdrag, hvor de ere langstrakte efter dalens retning. Den allerede nævnte opbygning af et lag mergel1er,— der kan være skikket til indsugning af vand, nedenunder det stivere ler, gjør, at situationen paa mange steder, navnlig ved allerede forhaandenværende indskjæringer, ingenlunde overalt er uden fare, saaledes som det navn- lig har vist sig ved de store jordfald paa Borregaard 1702 og i Askim 1816. De i forhold til mergelleret høiere liggende, stivere 1erlag (muslingler, teg1ler) betinge teglstensproduktionen. Skjælbankernes beliggenhed langt inde i landet, i høit nivean (indti1 henimod 150 m.), viser særdeles paatagelig, at havet engang har staaet høit over disse, nu med skjælbanker og marint ler forsynede egne. Saadanne skjælbanker forekomme navnlig i A.remark, sydlig for Linnek1eppen. Andre, lavereliggende skjælbanker findes ogsaa. Af de nævnte rækker af aur og grus er Raet den mest bekjendte; dette vil nedenfor blive nærmere beskrevet Længere inde i landet er der ogsaa paavist flere andre lignende rækker af aur og grus, hvilke nu ere opløste i spredte rester, saaledes ved Trømborg, Moaasen, Trøg- stadraene o. s; v., der finde sin fortsættelse mod v. ind iAkershus amt. Store sandplateauer forekomme ikke her, saaledes som paa Rome- rike. Mindre sandfelter ere udskyHede fra raene. De faste f jeldlag ere, som ovenfor nævnt, først og fremst gneisen, af forskjellige slags, hvoriblandt et vakkert vekstenslag ved Otteidsviken (Stora Le); gneisen opfylder den største del af amtet i n. og ø. for raet. Graniten derimod samler“ sig i tre felter, af hvilke det største er det sarpsborgske med Id og en del af Hva1øerne, der strækker sig fra Kraakstadfjorden og Mingevandet i n. indtil henimod Hvaløernes sydlige snip og Iddefjorden. Her foregaar brydningen og udførselen af den lysegraa, kvartsrige granit, navnlig fra fjeldene ved Iddefjorden og omkring Fredrikstad. Et andet granitfelt ligger i n. for Vansjø og et tredie omkring kirkebygden i Hobøl. Desuden op- træder graniten i mindre strækninger, kupper og gange paa forskjel- lige steder. — Omkring grænsen af de større granitfelter sværme paa mange steder de grovkornede granitgange (saakaldte pegmatitgan ge), paa hvilke feldspathbrud ere an1agte, f. ex. ved Vansjø, i nærheden af Moss. Porf yr og tuf, som ogsaa findes afsat paa karterne, holder sig paa Kristianiafjordens øer, fra Bævøen til Søstrene; noget sandsten af etage 9 forekommer ogsaa paa J e1øen. Gabbroen optræder kun i ganske smaa kupper hist og her; til nogle af disse knytter der sig nikkelforekomster (nikkelho1dig magnetkis). “
