N Smaalenenes amt. 1 å 3 grøntbaZarer, 0hmes plads ved kirken, Fisketorvet, paa Nordsiden, med baZar, wiels plads ved broen omgivet af stadens smukkeste privatbygninger, Strandparken eller Peder Colbjørnsens park med hans buste, Nordsidens park med Kristian V’s plads, paa den i 1759 afbrændte Kristians kirkes tomt. Byens gader og veie havdei 1880 en samlet længde af 14 884 m., hvoraf 4 378 m. brolagte. — I Tistedalen er der paa længere stræk- ninger træklopper istedetfor gader. C Hovedforbindelsen mellem Nord— og Sydsiden danner »Broenc eller, som den oftere kaldes, Nordsidebroen. Foruden denne fører en bro over elven ved Porsnesfossen, hvorhos jernbanen har en brooverg-ang længere nede. I Tistedalen findes Tiste bro ovenfor og Brændevins- broen nedenfor fossen foruden flere smaabroer. Af andre kommunale anlæg skal nævnes Vandværket, anlagt 1856—-57, med forsyning fra Tistedalselven ovenfor fossene og med en trykhøide af 72 m. over laveste og 22 m. over høieste brandkumme. Gasværket, paa Nordsiden, eies af private og besørger gadebelys- ningen ved hjælp af 118 lygter (1884). I Tistedalen underholdes 13 olielygter. Stadens havn bestaar af en indre del, Bugten, mellem Sydsiden og gaarden Eskeviken og med indløb paa begge sider af Sauøen. Ind- løbene have kun en dybde af 3 til 31Zs m., hvorfor større skibe benytte Rødshavnen, langs gaarden Røds strand i Bergs herred. Hoved- indløbet til havnen gaar nordenom Bratøen og kaldes Remn-.(Refne-) aa en. Under Bratøens østside er baHasthavnen. Havnen er om vinteren ofte belagt med is, som dog i regelen ikke naar længere end til Svinesund. Sponviken benyttes da som udhavn. Byens hjemmehørende folkemængde var i 1875 9 9l3 og antages nu (1885) at være stegen til II—12 000. Den tilstedeværende folke- mængde var i førstnævnte aar 9 792, deraf 5 50l paa Nordsiden, 3 134 paa Sydsiden, l ]3l i Tistedalen og 26 ombord paa fartøier i havnen. Folkemængden i ældre tider er anført S. 52. Ved den før omtalte udvidelse af kjøbstadens grænser i 1864 hen1agdes fra Id og Berg under byens jurisdiktion en forstadbefo1kning af 486 indb. (efter tællingen af 1866). Antallet af beboede huse var 770, hvoraf 668 almindelige vaanings- huse. Samtlige bygningers brandtaxtværdi beløb sig i deeember 1880 til kr. 8 952170 og i l884 til kr. 9 322510. “ Byen har en borgermester, som er magistrat, samt desuden egen byfoged og egen politimester, endvidere en stadsingeniør, som tillige er branddirektør. „Kommunebestyrelsen bestaar foruden magistraten af 8 formænd og 24 repræsentanter. Antallet af de Stemmeberettigede borgere var i november 1884: 468î). Staden sender 1 repræsentant til Storthinget (1845—1860: 2). I kirkelig henseende danner kommunen et Sogn med sognepræst og residerende kapel1an. Af dissentere fandtes i 1875 21 1, hvoraf 186 methodister og 6 katholiker. Med hensyn til byens kirkelige forhold for øvrigt samt skole- væsenet henvises til de i §§ 12 og 13 meddelte oplysninger. Den offentlige skole for den høiere almendannelse har for tiden foruden rektor Z) Ved udgangen af 1884: 574. —
