1A54 Smaalenenes amt. 3 over1ærere, 4 adjunkter og 3 klasselærere. Desuden findes af fag- skoler en tegneskole for haandværkere, en slöjdskole og en navigations- skole, dertil for arbeidsklassen to aftenskoler, hvoraf den ene i Tistedalen. Fredrikshald har et stadsbib1iothek (nærmere omtalt s. 59). Dagspressen repræsenteres af 3 blade, der udgaa dels 2, dels 3 gange ugent1ig, samt et par fjortendaglige blade af religiøst indhold. Af foreninger, som virke til befordring af dannelse, i selskabelige øiemed m. m., har Fredriksl1ald en kunstforening, en forelæsnings- forening, et dramatisk selskab, to arbeidersamfund, to klubse1skaber samt flere sangforeninger. — Af foreninger med religiøse formaal findes: Foreningen for den indre mission for Fredrikshald og omegn, det evange- liske missionsselskab samt en afdeling af sømandsmissionen. Fredrikshalds brænde vinssamlag er et af de første heri riget oprettede (1872). Af sammes oVe1—skud uddeltes i aarene 1876—8O 95 677 kr. i almennyttige øiemed, deraf 63 O0O kr. til opførelse— af en ny almueskolebygning. “ Staden har et kommuna1t sygehus, to apothel(er samt et badehus. Der er en fast ansat, af kommunen lønnet, stadslæge. c “ Med hensyn til næringsvirksomheden (jfr. § 15) maa Fred- rikshald væsentligst betegnes som en handelsby med en ikke ubetyde1ig fabrikvirksomhed samt med en del skibsfart og skibsrederi. Haandværksdriften beskjæftigede i 1875 ialt 578 persouer, hvoraf 267 selvstændige haandværkere. De talrigst repræsenterede haandværkere var snedkere (91) og skomagere (85), derefter skræddere, smede, murere og bagere (af disse haandværk talte hvert 4O til 5O per- soner, iberegnet svende og drenge). I femaarsberetningen for 1876—8O omtales haandværkernes Vilkaar med undtagelse af bygningshaandVærkere som vanskelige paa grund af den store konkurrence. Fabrikdriften (jfr. §20, s. 108 fgg.) sysse1satte i 1883: I 577 personer Ved 35 forskjellige anlæg. Den gaar især ud paa f0ræd1ing af trælasten, som her er en gammel industri, opstaaet paa grund af den lette anledning til anlæg af sagbrug, hvilket ogsaa fra først af har været aarsag til stedets opkomst. . Før 1859 fandtes ved Tistedalsfaldene 28, ved Skaaningsfossen 2 og ved Porsnesfossen 2 brug, men efterat i nævnte aar samtlige brugseiere vare ind- traadte i et bolag, Fredrikshalds Sagbrugsforening, blev efter- haanden alle de ældre sagbrug sløifede og i stedet derfor et større brug i tre afdelinger anlagt paa sydsiden af Tistedalsfossen. Dette brug beskjæftigede i 1883: 384 arbeidere. Fra bruget flødes den skaarne last i en rende ned til tomteme ved elvens munding. — . I det forhenværende Fredrikshalds sukkerraffinaderi har foreningen ind- rettet et høv1eri, som sysselsætter 320 arbeidere. Desuden har den en snedkerifabrik. Af andre anlæg bør nævnes Katrineholms jernværk, paa en af Tisteda1selven omflydt ø, samt Haldens bomuldspinderi og væveri, ligeledes i Tistedalen. De vigtigste af de i byen liggende fabriker ere nævnte s. 114, og skal her kun fremhæves, at de ret betydelige kaabefabriker be- skjæftige 173 arb.; stedets to skibsværfter (35 arb.) ere af mindre betydning I forbindelse med det ene staar en dampsag med 12 arb. Endelig maa i for- bindelse med industrielle anlæg omtales Fredrikshal ds meieri, grund- lagt paa melkeforsyning fra de tilstødende herreder (12 arb.). Udenfor byens grænser ligger en fyrstikfabrik lige ved byen, 2 træsliberier ved Skaani.ngsfossen samt i længere afstand Ør g1asværk og stenhuggerierne ved Iddefjorden.
