J å 2 Smaalenenes amt. Fredrikshald har et tættere bebygget midtparti paa begge sider af »broenc (stedets hovedbro), hvor husene for en del ere af sten, og hvor Storgaden samt kvarta1erne omkring Torvet udgjør byens fornemste butikstrøg. Herfra straaler bebyggelsen ud i;forskjellige retninger, saaledes paa Sydsiden Sørhalden, efter sagnet den ældste bydel, der stræk- ker sig sydover mellem Knardalsfjeldet og havnen, samt S ygehus- gaden (Elvegaden og Møllergaden) langs elven op til Porsnes; paa Nordsiden Busterud og 0skleven nordover, samt Stranden med P‘orsnes langs elven. Mellem Porsnes og Oskleven ligger en ny bydel; Damhaugen, og vestover paa de flade, af elven oplagte strækninger Banken. Tistedalen er uregelmæssig bebygget, paa begge sider af Tiste- dalsfossen. Af ubebyggede strækninger er fornemlig at nævne Møl en, tid- ligere en af elven afsat sagflisbanke, men i de senere aar betydelig udvidet ved inddæmning og paafyldning med sagflis og andet affald fra Tistedalsbruget; den benyttes til lastetomter, jembanetomt m. m. “ Den nordenfor elven liggende del kaldes T yska og var oprindelig en liden lastetomt anlagt paa bunden af et gammelt tysk skib. Ogsaa Lang- bry gg en, stadens lade— og 1osseplads med søboder og et “kjølhalings- værft, er opfyldt grund, men ældre end Mølen. Paa Sydsiden er desuden det bratte strøg under Fæstningen ubebygget, paa Nordsiden Rødsberget og det under samme liggende strøg, samt strøget.ved Os- bækken (tid1igere exercerp1ads) med den i ø. derfor liggende kirkegaard, endelig Skakkestad, ovenfor de bebyggede dele langs elven og udlagt til løkker, tildels for byens embedsmænd I). “ Fredr-iksha1d er efter de mange ildebrande, som have hjemsøgt det, blevet en vel reguleret by, om end ikke med retvinklede overskjæringer af gaderne, og den er fornemlig i midtpartiet vel bebygget med anseelige privatbygninger. Af offentlige bygninger skal nævnes: C Paa Sydsiden: kirken, Im m an u els ki rk e kaldet, en stenbygning i korsform, opført ’1729; den brændte i 1826 og blev derefter gjenopført med benyttelse af de gamle mure; r aa d hu set, en anseelig, tidligere privat, sten- bygning ved Borger-gaden med nybyggede an-estlokaler ud mod torvet; la ti n s k ol en, en af kong Karl Johan bekostet stenbygning lige ved broen; fremdeles Norges Banks kontor, —toldb oden, jernbanestationen, det Ankerske arb eidshu s, Sydsid ens almuens kole, allesammen murbygninger. Paa Nordsiden: d e n k a th o l s k e k ir k e, en liden nyopført murbygning, methodisternes bedehus, af træ, N ordsidens al-mues ko1e og s tift e1sen paa Busterud af sten, stadens sygehus Eb eneZer samt t h e a t r et, begge træbygninger. I Tistedalen kan mærkes et i 1866 opført k ap e l af sten samt det saa- kaldte Karl XII’s hus i nærheden af Tiste bro. Paa dette sted havde den svenske arme en tid1ang sit hovedkvarter i 1718, og herhen blev det konge- lige lig bragt. Den oprindelige bygning var dog efter branden i 1716 bleven kjøbt til nedi-ivning og blev senere opført i byen. Byens offentlige pladse ere: Torvet, paa Sydsiden, med en obelisk af iddefjordsk granit reist til minde om de tre berømte Haldensere, Peder Normand, Peder og Hans Colbjørnsen, samt med nybyggede slagter— og Z) Dette stykke, en del af 0sgodset. har kun for en del faaet plads paa kartet over byen.
