Smaalenenes amt. 129 arbeider er: 1) den ovenfor under no. 3 nævnte nordlige tværvei fra Knapstad i Hobøl til Kilebu ved Ørje, tilsammen 39 km., af hvilke 172Zs km. samt Fossum bro byggedes l855—57 og de øvrige 187 2— 77; 2) Moss-Vaaler (1866—67) og Vaaler-Svindal (1882—84),. tilsammen 22,4 km.; 3) veien fra Sarpsborg til Rolsøsund og Sande bro(1867—70), 12,—1 km.; 4) Fredrikshald-Femsjøen og videre op langs- det fredrikshaldske vasdrag, delvise omlægninger udførte 1857—73 med en samlet længde af 12 km.; 5) Skiptvet-Spydeberg (1882—84), 11,a km.; 6) Præstebakke-Tyslingmoen (1882—84), 9 km. Af kommuIiikations1inier for dampskibe paa elve og ind- seer besidder Smaalenene følgende: 1) den fredrikshaldske kanal, 7 O km.; 2) Glommen mellem Fredr-ikstad og Sandesund, 12 km.; 3) Glommen fra Glengshølen til Lindhol, 28 km.; 4) Øieren, indenfor amtets grænser: 12 km., samt 5) Ørsjøen, 6 km. Der er i 1884 af Moss formandskab ansøgt om bevilling til med bidrag af statskassen at foretage en sænkning af Vansjø, hvorved der vilde opnaaes en jævnere og sikrere tilgang af vand til brugene, samt at Vansjø blev fa1—bar med dampskib til Moss. De forhaandenværende kommunikations1inier er af betydning for byerne Fredrikshald, Fredrikstad og Sa.rpsborg samt for Id hovedsogn, Asak s., Are- mark h., Rødenes h.s., Glemminge, Time, Borge h.s., Skjeberg h.s., Varteig, 0s s., Eidsberg h.s., Skiptvet h., Trøgstad h. samt Hovin s. med en samlet befolkning i byeme af 22 912 og i 1a;nddistrikterne af 43 252 indb. Den mest befærdede af disse 1inier er Glommen mellem Fredrik- sted og Sandesund, der i 1882 passeredes af dampskibe 2 786 gange, opture og nedture tilsammenlagte (jfr. s. 121), medens den fredriks- haldske kanals sluser ved Stenselven passeredes 411, Strømsfos 442 og Ørje 270 gange. Denne kanal befares ialt af 5 dampskibe, af hvilke to medtage baade passagerer og gods. Øieren befares af 1 passagerdampskib og fiere slæbebaade. Mellem Glengshølen og Lindhol gaar i sommer— og høstmaane- derne et lidet dampskib, medens der om vinteren, naar Glommen er islagt, foregaar en betydelig trafik paa isen i samme 1inie. Den fredrikshaldske kanal udgjør for tiden Norges længste sammenhængende kanallinie og forbinder Femsjøen med Skulerudvandet. Tanken paa at anlægge den ffredrikshaldske kana1 er udgaaet fra flødningsinspektør Engebret Soot, som fremsatte den offentlig i 1851. I det følgende aar dannedes der et aktieselskab, som til en prøve lod sætte igang et anlæg af sluser i Stenselven, først ved Brekke og siden ved Krappeto. Da selskabet kun raadede over en ringe kapita1, maatte alt ud- føres saa bil1ig som muligt; der blev derfor anvendt uhuggen sten og murene opførtes uden cement; indvendig bleve sluserne klædte med planker. Disse sluseanlæg vare færdige i 1856, hvorefter det oprindelige aktiese1skab skulde kunne gaa ind i et nyt og større, der var stiftet for at kanalisere det hele vasdrag. Dette andet selskab begyndte derpaa sine arbeider, der vare færdige til Skulerudvandet i 1861. I det følgende aar foregik sammenslut- ningen af begge selskaber. Men da var allerede den nedre del af kanalanlægget, sluseme i Stens- elven, ødelagt. I marts 1861 gik dammen ved Krappeto, der allerede var bleven noget beskadiget under opførelsen, noget mere i stykker, og medens der arbeidedes paa at sætte den istand, indtraf der 8 april 1861 en ualmin- delig stor flom, der ødelagde store dele af de derværende sluser. Paa Norges land og folk. l. 9,
