l 30 Smaalenenes amt. grund af forskjellige Omstændigheder blev den nedre del af kanalanlægget i nogen tid henstaaende i denne ødelagte stand, hvor-under ogsaa sluserne ved Brekke mere og mere forfaldt. Det blev saaledes nødvendigt at øre et helt nyt anlæg og anvende en mere solid bygningsmaade end ved det første arbeide. Dette nye anlæg blev paabegyndt i november 1878 og var færdigt i mai 1877. Paa grund af disse forskjellige omstændigheder blev byggearbeidet betydeligt kostbarere, end det fra begyndelsen af var forudsat. De op- rindelige overslag fra 1851 lød kun paa 100 000 kr., hvorfor der endog skulde tilveiebringes en sammenhængende kanalforbindelse fra Femsjøen helt op til Eid i Høland, nordenfor Birke1angen. Da anlægget var færdigt, havde det kostet over 75O 000 kr. Staten har deraf ydet noget over 500 000, hvoraf mere end 3OO 0O0 til gjenopførelsen af sluserne i Stense1ven. Resten er for det meste indkommet ved forskjellige aktietegninger, som bidrag fra kommuner og private. Staten har alene aktier for sit først ti1skudte bidrag (kr. 148 932). Det ældste anlæg i Stense1ven lededes af interessentskabet selv; Soot byggede sluserne. An1ægget af de øvre sluser ovenfor Aremarksjøen er be- sørget af forskjellige —ingeniører, der havde overtaget arbeidet efter akkord, hvorimod det nye sluseanlæg i Stenselven blev besørget af det offentlige, som nu ogsaa kontro1lerer den hele kanallinie. Kanalen tilhører nu »Inter- essentskab.et til farbargjørelse af det fredrikshaldske vas- drag« eller, som det for kortheds skyld kaldes »Det fredrikshaldske kanalselskab«, hvis anliggender bestyres af en direktion, bestaaende af 5 medlemmer, af hvilke de 4 vælges af og blandt aktieeieme og 1 be- skikkes af departementet for det indre. (Reglement 1% 1877, taxtregulativ “ZÖZ10 1880, statuter ff-1 1881.) Indtægterne udgjorde gj.sn. 1877—81 kr. 24 929 og 1882—84 kr. 33 105, hvoraf for trælast kr. 29 941; udgifterne vare hen- holdsvis kr. 16 824 og kr. 19 761.“ Kanalen er beregnet paa at kunne passeres af fartøier, der have en længde af 28 m., en bredde af 6 m. og et dybgaaende af omtrent 1,v m. Det største anlæg er iStenselven, hvor der ved slusernes nybygning er foretaget betydelige sprængninger. Sluserne ere her fordelte paa to steder; først ved Brekke, hvor der er fire sluser, fordelte i to grupper, og saa ved Krappeto, hvor der ogsaa er fire. Længere oppe er der ved Strømsfos, mellem Aremark- og Ødemarksjøen, een s1use og derefter ved Ø1:je, mellem Ødemarksjøen og Rødenessjøen, tre sluser.’ Anlægget har saaledes ialt tolv sluser. Den gjen- nemsnitlige tid, der medgaar til at passere en sluse, er 8—1O minuter. Kanalanlægget har sin hovedsagelige betydning derved, at det i en ganske væsentlig grad har 1ettet og forbedret flødningsforholdene i vasdraget. Medens tømmeret før maatte ligge aarevis i vandet og led meget i fosser og stryk, kan det nu bringes fra hugstpladsen ned til Fredrikshald paa en maaned.g Endog medens de nedre sluser vare i ustand, foregik dog flødningen af tømmeret selv her med lethed og paa en betryggende maade, hvorved kun lidet gik tabt; derimod led dengang den skaarne 1ast mere, da den“maatte slippes løs nedover fossene. Hensynet til den øvrige færdsel var oprindelig kun et underordnet, der først kunde erholde nogen vægt, efterat kanalen begyndte at befa- res af dampskibe; medens dennes nedre del var i ustand, blev der ogsaa langs Stense1ven og Asperen anlagt nye, tidsmæssige veie, der i høi grad lettede færdselen fra og til Fredrikshald og optoge en del af denne. Det er ogsaa en mangel ved anlægget, at det ikke har kunnet sættes i forbindelse med søen, hvorfor alle varer, der bringes op og ned fra Fredrikshald, maa kjøres gjennem Tistedalen paa landevei eHer jernbane. Den største trafik paa den hele linie foregaar gjennem sluserne i Stenselven. Her passerede i 1882—84 gj.sn. 55 506 tylvter tømmer, C W x
