’x ] 2 2 Smaalenenes amt. en hel del havesager til nedlægning, bl. a. erteri betydelig maalestok. I de indre bygder staar derimod havedyrkningen paa et lavt trin. Smaa- lenene har overhovedet ikke noget overskud af grønsager eller frugt til afsæt- ning udenfor amtet. Der sælges vistnok fra byerne en del til fragte- mænd fra Vestlandet, men paa den anden side forsyne flere af de faste grønthandlere sig fra Kristiania og tildels fra udlandet, hvorfra dog indførselen i de senere aar er aftaget. Af æbler og pærer indførtes i aarene 1881—83 fra udlandet, hovedsagelig Sverige, gj.sn. for kr. 3 50O til Fredrikshald, for kr. 4 900 til Fredrikstad og for kr. 600 til de to øvrige byer. — I 1883 bevilgede amtsformandskabet kr. 80O som løns- bidrag til en i havevæsenet kyndig amtsagronom. Bærplukning har i de senere aar vundet nogen betydning i omegnen af Moss, hvorfra der i 1883 udførtes tyttebær til en værdi af kr. 3 400. „ Biav1 har tidlig været kjendt i a1ntet og havde navnlig iamtets sydlige del en ikke liden udbredelse allerede i]774, jfr. Wilse.— Spyde- bergs beskrivelse, s. 307. Den fik imidlertid et— knæk ved det usædvanlig kolde aar 1812 og de paafølgende kolde somre og har siden i det hele ikke gjort synderlig fremskridt før i de senere aar, da interessen derfor igjen er vaagnet. I omegnen af Fredrikshald, navnlig i Id, har biavlen større betydning end noget andet sted iNorge og en enkelt biavler skal have over 100 kuber. I nævnte by omsattes der i de første dage af sep- tember 1884 honning for kr. 20 000. Jagt1) har ingen betydning som næringskilde. Elg er udbredt over hele amtet, mest i de østlige dele. I omegnen af Fredrikshald er der i senere aar fældet 20—3OW stykker aarlig, hvilket dog synes at have bevirket nogen aftagen i dyr-enes antal. For øvrigt skydes harer i stort antal, enkelte jag-tpartier havde høsten 1883 nedlagt over 30 stykker; af tiur, røi og aarfugl skydes ligeledes adskilligt. Der fanges og saa en mængde kramsfugl og paa tor-vet i Moss blev der f. ex. høsten 1883 solgt over 4 000 stkr. Af hjerpe og raphøns fældes kun saare lidet. Af rovdyr er der iaar-ene 1880ä-82 gj.sn. fældet og betalt præmie for 256 ræve, 6 ørne og 371 hønsehøge. Af andre rovdyr er der i senere aar kun skudt 1 gaupe i 1878; men tidligere fandtes der i Smaalenene baade bjørn og ulV, idet der endnu i aarene l856—60 tilsammen fældedes 3 hjørne og 37 ulve. Husfliden er i Smaalenene ikke synderlig udbredt og der virkes ikke husflidsprodukter til salg udenfor amtet, medens der dog afsættes lidt til byerne. Is skur foregaar kun i ubetydelig udstrækning til husbrug og tildels til bryggerierne, men intetsteds til udskibning. ITunevandet har der i de senere aar været nogen isdrift, ligesaa i Isesjøen og Tvetervandet i Skjeberg. Torvd rift finder sted i betydelig maalestok paa Geddelunds- myren for Øre glasværks regning, jfr. s. 37; for øvrigt lidt til husbrug paa Hvaløerne. A I skovbygderne er tømmerkjørs e1 en vigtig indtægtskilde; til A.remark kommer ogsaa mange Svensker for at tage delisamme. For øvrigt henvises herom til .§ 17.
VV
1) Om ja.gttorholdene i Smaalenene se —Meddelelser fra Norsk Jæger— og Fiskerforenin8“ I, 55, 76; IV, 154; XL 44, 49; XII, 102; XIII, 3l. “
