Smaalenenes amt. 1 21 melig ved (baghun og andet af-fald fra sagbrugene) samt mursten til GÖte- borg og andre steder paa Sveriges vestkyst. — Fra tyske havne ved Nord- søen ankommer især til Fredr-ikstad mange fragtsøgende fartøier hjemme- hørende i Hannover, 0ldenburg og Bremen. Ved den indenrigske skibsfart er Moss den af amtets byer, der har den største tonnage af ind— og udgaaende fartøier. Dette hidrører væsentlig fra denne bys gunstige beliggenhed, der gjør, at den anløbes af de fleste i Kristianiafjorden ud— og indgaaende dampskibe., ligesom ogsaa den daglige dampskibsforbindelse med Horten lægger et betyde- ligt lod i vægtskaalen. Der ankom saaledes i 1882 i indenrigsk fart tilMoss ikke mindre end 3 185 fartøier, dr. 233 000 r.—t., medens der til Fredrikstad ankom 3 425, dr. 151 000 r.—t., til Sarpsborg 1 732 fartøier, dr. 49 0O0 r.—t., og til Fredrikshald 1 060 fartøier, dr. 40 OO0 r.—t. “ Af de til Moss i indeni-igsk fart ankomne dampskibe kom 1 268 eller noget over halvparten fra Horten, fremdeles 761 fra Kristiania, 193 fra Fred- rikshald, 163 fra Skien, 122 fra Holmestrand, 70 fra Arendal, 58 fra Trond- hjem, 58 fra Larvik, 36 fra Drammen, 3O fra Sarpsborg og 24 fra Kristian- sand, hvorved overalt er regnet efter reisernes første norske udgangspunkt. Denmå1dgaaende dampskibsfart viser hermed ganske overensstemmende res ter. Til Fredri k stad ankom fra Sarpshorg 1 381 damspskibe, altsaa henved 4 daglig, desuden fra Kristiania 236, Fredrikshald 219, fra Hvaløerne 219, fra Moss 46, fra Kristiansand 36, fra Arendal 23. Til denne by ankommer derhos et betydeligt antal fragtsøgende sei1fartøier fra Kristiania, Sarpsborg- Tønsberg o. a. byer. — Til Fredrikshald ankom 258 fartøier-, dr. 26 00O r.—t., fra Kristiania, 296 fartøier, dr. 2 646 r.—t., fra Hvaløeme, 176 fartøier fra Id og 36 fartøier fra Kristiansand. Sarp sb org s dampskibsfart optages hovedsagelig af ruten Sandesund -Fredrikstad, 1 405 ankomster, hvorhos der fra Moss ankom 32 mindre og fra Kristiania 16 større dampskibe. Flere steder i landd istrikt erne berøres regelmæssig af de rute- gaaende dampskibe, saaledes i ruten Fredrikstad-Sandesund: Billet, Guldbergsiden, Lisleby, Torp og Nøkleby i Glemminge, Valle, Greaker og Hanestad i Tune samt Selsbak og Moum i Borg-e, hvert af disse steder 1380 gange i aaret 1882; fremdeles i Hvaløerne: Gravningsundet (578 gange), Mage (528), Skjærhalden (364), Bølingshavn (228); i Berg: Sponviken (528); i Id: Liholt (358), Sanderød (358)., Bakke (176); i Rygge: Lahelle (139) og i 0nsø: Hankø (122).l § 24—. BInær-Inger- Havedyrkningen staar i Smaalenene i det hele taget omtrent paa samme lidet udviklede trin som i Norge overhovedet., uagtet de naturlige forhold saavelsom afsætningsforholdene maa antages at være gunstige. Dog er der i heromhandlede henseende bleven gjort ikke ubetydelige fremskridt i byerne og deres nærmeste o1negn, idet der paa torvene sælges meget mere af grønsager end før, hovedsagelig-fra faste udsa1gssteder. I Fredrikshald har man i de senere aar bl. a. lagt vind paa dyrkning af bringebær.. De to hermetiske fabriker i Moss benytte
