120 Smaalenenes amt. Ladningerne udgjorde for indgaaende tilsammen 49 353 ten (hoved- sagelig korn samt — stenkul og jern) og for udgaaende 296 155 ton (trælast samt huggen sten m. m.), hvoraf henholdsvis 17 36O og 35 5l9 ten falder paa dampskibene. Herefter udgjorde Smaalenenes skibsfart, udtrykt i procenter af rigets, 6 pct. ved den indgaaende, 19 pct. ved den udgaaende og l4 pct. overhovedet. Fra indenrigske steder udenfor amtet ankom der til Smaa- lenene i 1882 10 176 fartøier, dr. 432 559 r.—t., og der afgik til saa- danne indem-igske steder l0 175 fartøier, dr. 409 944 r.—t. I forhold til den samlede skibsfart i riget udgjør dette omtr. 6 pct. Den inden amtets grænser stedfindende skibsfart repræsenteres ved 17 144 expeditioner fra et anløbssted til et andet, hvilket er 8V2 pct. af det tilsvarende antal expeditioner i det hele rige. Af de smaa1enske byer have Fredrikstad og Moss den livligste inden— og udenrigske skibsfart. Til disse byer ankom i 1882 henholds- vis 5 798 og 3 412 fartøier, dr. 321 OOO og 271 OOO r.—t., medens de tilsvarende tal for Fredrikshald og Sarpsborg udgjorde 1 699 og 2 OOO fartøier, drægtige l05 OOO og 77 5O0 r.—t. Betragter man særskilt den udenrigske skibsfart, er ligeledes Fredrikstad den første af de smaa1enske byer og overgaar betydeligt enhver af de øvrige. Dernæst kommer Fredrikshald, saa Moss og til- sidst Sarpsborg. Den samlede bestuvning af de ind— og udgaaende ladninger udgjorde for Fredrikstad 175 OOO ton, for Fredrikshald 77 0O0, for Moss 47 6O0 og for Sarpsborg 35 700. Ved den indgaaende skibsfart indtog Moss paa grund af sin betydelige kornimport den første plads, idet bestuvningen her udgjorde 19 3OO ton, medens Fredrik- stads var 12—13 OOO og Sarpsborgs 4 500 1on. Dampskibsfarten har forholdsvis størst betydning ved Moss’ skibs- fart, af hvis bestuvning i 1882 41 pct. falder paa dampskibene, der besørge den største del af kornimporten. Moss anløbes derhos ugent- lig af det i ruten Kjøbenhavn, Fredrikshavn, Larvik, Kristiania gaa- ende danske dampskib. I trælastfarten, der danner den overveiende del af skibsfarten paa Fredrikstad og Fredrikshald, have dampskibene indtil de seneste aar ikke fundet videre indgang, og dampskibenes be- stuvning udgjorde i I882 kun lidt over 1O pct. ved Fredr-ikstads og henved 13 pct. ved —Fredrikshalds skibsfart.“ De lande, med hvilke de smaalenske byers skibsfart hovedsagelig fore- gaar, vare i 1882 følgende: Storbritannien (hvor tonnagen af de ladede far- tøier var 121 OOO r.—t. for udgaaende og 23 OOO r.—t. for indgaaende — hen- holdsvis fra og til Smaalenene), Frankrige (48 OOO ten udg., 6OO indg.), Holland (34 OOO ten udg.), fremdeles Sverige, Tysk1and, Australien, Belgien, Danmark samt russiske Østersøhavne. Skibsfai-ten paa Storbritannien og Frankrige besørges for den overveiende del af norske seilskibe og dampskibenes andel udgjør her knapt 8 pct. For ho1dsvis noget større er dam skibsfarten paa Holland, Belgien, Sverige og Danmark, og end mere er dette tilfældet med skibsfarten paa Tyskland af hvilken dampskibene udgjør omtrent ha1vparten, samt med skibsfarten paa de russiske Østersøhavne, der hovedsagelig optages af de ved kom- importen til Moss sysselsatte dampskibe. — Fra Sverige kommer foruden dampskibene en stor mængde smaafartøier. for det meste dæksbaade paa 6— 9 ton, der seile i ballast eller ogsaa tildels lastede med fisk, æg og andre la;ndmandsprodukter. Disse fartøier, hvoraf der til Fredrikstad i 1882 ankom 1 761 og til Fredrikshald, Sarpsborg og Moss tilsammen 361, udføre fornem-
