Smaalenenes amt. 1 19 reg.—ton, og 31 dampfartøier, dr. 2 965 r.—t. Det smaalenske skibs- rederi tog et betydeligt opsving i aarene 1871—74, da tonnagen vokste fra 70 0OO til 93 00O r.—t.; det er trods de ugunstige konjunkturer ogsaa senere i det hele vedblevet at stige, undtagen i aarene 1878—- 8l. Mange af skibsrederne i Smaalenene have den store fordel, at de selv ere betydelige trælastudskibere. Fr edrikstad er nu hovedsædet for det smaalenske skibsrederi; tid- ligere har det været Fredr-ikshald, der endnu i 1871 havde en større han- delsflaade end Fredrikstad. Denne by havde i 1888 en samlet tonnage af 45 201 r.—t., fordelt paa 161 fartøier, deraf 15 dampskibe, dr. 751 r.—t. Des- uden var hjemmehørende i de nærmest tilstødende herreder samt i Sarps- borg 55 fartøier, dr. 15 834 r.—t. (heraf Sarpsborg 5 476 r.—t. og Borge h. 6037 r.—t.), saa at Fredr-ikstadtraktens samlede tonnage udgjorde 61 O35 ton. Fredrikstads skibsrederi har fordoblet sig siden 1872. Fredrikshald havde i 1876 naaet en tonnage af 3O 201, men siden er denne bys skibsrederi aftaget til 24 636 r.—t. i 1883. Med tillæg af de i Id og Berg hjemmehørende fartøier bliver den samlede tonnage for Fred- rikshalds distrikt 24 942 r.—t., fordelt paa 128 fartøier, hvoraf 6 mindre dampskibe. M o s s har nu et betydeligere skibsrederi end Fredr-ikshald, idet der i selve byen og i Moss landdistrikt i 1883 var hjemmehørende 71 fartøier, dr. 25474 r.—t., hvora-f 8 dampskibe, dr. 2 089 rZ—t. Denne bys handelsflaade har lige- som Fredr-ikstads fordoblet sig siden 1872, ja mere end det, naar hensyn tages til dampskibenes større transportevne. Medens nemlig Fredr-ikstad og Fredrikshald kun have mindre dampfartøier, har Moss 5 lastedampskibe og et sælfangerdampskib, af hvilke de fieste ere anska1—fede i de senere aar. Af seilfartøierne vare 16, dr. 9773 r.—t. og af dampskibene 4, dr. 1 214 r.—t., hjemmehørende i det umiddelbart til byen stødende landdistrikt.“ Blandt de øvrige hei-reder i Smaalenene har kun Hvaløerne noget nævneværdigt antal fartøier, nemlig 45, dr. 2 420 r.—t. Disse sysselsættes for en stor del i farten paa Danmark. O Seilskibene gaa dels med trælast fra de smaalenske byer til Vest- europa, dels med kul fra England og Skotland til Norge-, Danmark m. m. En del ere sysselsatte i langfa1Ët, paa Kanada og Pen- sacola m. m., samt nogle “i farten paa Østersøen; det sidste er dog kun i ringe grad tilfældet, hvad de i Moss hjemmehørende skibe a.ngaar. De i Moss hjemmehørende lastedampskibe ere fornemlig be- skjæftigede i fart paa Østersøen, Nordsøen og tildels Middelhavet. Den samlede bemanding paa dei Smaalenene hjemmehørende skibe udgjorde i ]883: 3 863 mand. Blandt disse er der mange svenske søfolk, der forhyre sig om vaaren og reise hjem om høsten. En del søfolk komme ogsaa fra omegnen af Tønsberg, men de fieste selvfølgelig fra selve Smaalenene, indenfor hvis grænser der ifølge folketællingeni 1875 opholdt sig 347 skibsførere, 331 styrmænd og 2 034 matroser. De fieste sømænd fandtes i Fredrikstad (580), Fredrikshald (443) og Hvaløerne (325), hvor tillige mange lodse vare bosatte, samt dernæst i Glemminge, Moss, Onsø, Tune, Rygge (fornemlig Larkollen), Berg (Spon- viken), Sarpsborg o. s. v. I Fredrikstadtrakten overhovedet Var der 1 3l2 sømænd. Skibsfartsbevægelsen paa de smaalenske havne er forholds- vis meget livlig-, navnlig den udenrigske. Fra udlandet ankomi1882 tilsammen 2 223 far-tøier, dr. 283 887 r.—t., medens 3 534 fartøier-, dr. 316 O63 r.—t.., afgik til udlandet, ube- regnet en del dampskibe, der have anløbet Fredrikshald eller Moss i rute mellem Kristiania og udlandet.
