eg Smaalenenes amt. Det i I 883 huggede kvantum tømmer var paa følgende maade fordelt paa de enkelte herreder og sogne i Smaalenene: Rødenes hoveds. 5346, Rømskogen 4 113, Ødemark 2758, Aremark 3 379, Berg 185, Id 657. Af den i Fredrikshaldsvasdraget fremflødede last udskibes selv- følgelig hovedmassen fra Fredrikshald; dog er i senere aar en del (6 a 8 000 tylvter) bleven ført til Fredriketad. Gjennem Fredrikshalds told- sted ndskibes for øvrigt ogsaa en del pitprops og sagtømmer, der fiødes ned gjennem Berby elven og tildels kommer fra svensk vasdra-g (Bul1aren) samt desuden en betydelig mængde trælast, der fra Store Le føres paa Fredrikshald-Snnnana jernbanen. Glom men er ikke alene den vigtigste flødningselv i Smaalenene, men overgaar ogsaa betydeligt alle andre norske elve i henseende til mængden af det nedflødede’ tømmer. Af det samlede tømmerkvantum (1861—80 gj.sn. 228 00O t. ved Fetsnnd lændse) gaar omtrent Ve ned Øieren og videre gjennem Smaa- lenene, medens resten opskjæres ved Lillestrømmen og forskjellige sagbrng ved Øieren, for derefter at sendes paa jernbanen til Kri- stiania. Over Øieren trækkes tømmeret af dampskibe i ringbomme paa indtil 500 tylvter, saaledes at et dampskib trækker flere ring- bomme, fra 1000 til 5 000 tylvter tømmer paa en gang. “I roligt veir bruges omtrent 24 timer over Øieren, Ovenfor Mørkfos aabnes ringbo1nmene og tømmeret gaar løst paa fossen, i den livligste tid ikke sjelden 3 000 ty1vter pr. dag. F1ødningen herfra ned til Buskelsrud og Nes lændser besørges dels af de saakaldte »renholdere«, der mod en omakkorderet sum have paataget sig at holde strande og skjær rene for tømmer, dels af 1lødningsdirektionens egne flødere for de vanskeligere strøgs vedkommende, hvor der undertiden kan kræves større styrke for at magte arbeidets udførelse i kort tid. Under gunstige forhold kan tømmeret allerede efter 6 a 8 timer være nede ved Buskelsrud og Nes 1ændser, men ofte er vind hinderlig for 1iødningen og som almindelig regel kan maaske sættes Ve a I døgn. Ved disse lændser, af hvilke omstaaende rids giver en fremstilling, bliver tømmeret trukket gjennem en aabning i lændsens bund; det tømmer, der er bestemt til Fredr-ikstad, stikkes i ringbomme, der slip- pes og af strømmen føres ned til Furuholmens lændse, styret ved hjælp af vindespil og trosser; det tømmer derimod, som skal til brugene ved Sarpsborg, til Glengshølen og til Sande og Solli brug, sorteres efter mærker og dimensioner, lægges i flaader og flødes med strømmen direkte til sine bestemmelsessteder. Ring-bommene tømmes i 1ændse11 ved Furuholmen; her trækkes dette paanyt gjennem en aabning i bunden af lændsen og opflaades — alle mærker om hinanden — ved hjælp af en saakaldet soppemaskine., der drives med damp, i smaaflaader eller »sopper« paa 6 a 8 tylvterI). Disse sopper flødes derpaa ned til Sarpfossen, hvor de slippes paa fossen for igjen at opsamles og opflaades ved Vistens lændse, hvorfra — —-—-c-Z—j î) Ved ɔsopper“. ogsaa kaldet —kubber“. forstaaes fiasder dannede paa den maa-de, et stok- kene lægges krydsvis over hinanden i flere la . For brugtes vfitge1—C. bestaaende af enkelte lag af Stokke lagte side om side og for-bundgne med hinanden ved vidier. r
