96 8maalenenes amt. I findes paa Hvaløerne og enkelte andre steder-, dog kun spredt, hvor- imod denne træsort i fortiden synes at have været mere udbredt. I nogle smaalenske herreder, navnlig Rødenes tog Id samt tildels A.remark o. a., tilhøre Skovene for en delX træ1asthandlere i byerne, der ogsaa udenfor amtet eie betydelige skovstrækninger, bl. a. i Sve- rige. De fleste skove i Smaalenene tilhøre imidlertid bønderne selv. Udhugstkontrakter have ikke sjelden forekommet, bl. a. i Mossevasdragets distrikt. — Af offentlig skov havde Smaalenene i 1878 kun 20 km2 = 0,—1 pct. af det hele skovareal, hvilket er det laveste forholdstal blandt amterne; gjennemsnitsforholdet for de fem sydlige stifter er 8,—1 pct. Tømmerhugsten foregaar i Smaalenene overhovedet noget senere end i de øvrige østlandske skovbygder, idet den alene i Rømskogen og i den øvre del af Rødenes, hvor man er mere sikker paa kulde ogsne end ellers i amtet, i regelen falder i slutningen af oktober samt i no- vember og december, medens den for den øvrige del af amtet først begynder, naar der er sikkerhed for eller udsigt til slædeføre. — Ved tømmer-træernes fældning og kapning anvendes nu næsten overalt i Smaa- lenene den almindelige skovsag, istedetfor den tidligere økse. Ved træernes kvistning bruges almindeligt økser af amerikansk mode1 og uden jernbelæg paa siderne. Lunning finder sted i de øvre distrikter af Smaalenene; i de sydligere samt i Mossevasdragets distrikt kjøres derimod tømmeret ligesaa hyppigt direkte fra stubben til vas- draget eller sagen paa slæde. Ved tømmertilvirkningen i sidstnævnte vasdrag er der det særegne, at tømmeret ikke afbarkes, fordi man an- tager, at— det afbarkede tømmer lettere bliver gjennemtrukket af vand og udsat for at synke under flødningen. ‘I’ømmerdriften er ikke sjelden besværlig paa grund af daarligt slæde- føre. Omvendt har man i Smaalenene den fordel, at det i regelen er let at opdrive mandskab og heste, og tømmerkjø1—ingen drives derfor stærkt., naar føre er indtruffet. Den foregaar i regelen senere end i Østerdalen og er ofte ikke i fuld gang førend i februar og marts. Skovene i Smaalenene ligge i regelen nogenlunde nær ved byg- derne eller ialfald ved beboede gaarde og pladse, hvor skovarþeiderne med sine heste kunne faa husly. En del af det aavirkede tømmer foræd1es paa selve produktions- stederne eller i nærheden af samme, dels ved transportable dampsage, dels ved bygdesage. Det større produkt føres da, forsaavidt det ikke bruges i distriktet, til exportstederne paa jernbane eller — i det fredrikshaldske vasdrags distrikt — ad kanalveien. Den overveiende største del af tømmeret fiødes derimod i rund tilstand ned til udskib- ningsstederne for at blive forædlet ved de derværende store sagbrug og høvlerier. S Tømmerflødningen har i Smaalenene saa stor betydning, at den maa nævnes som en af amtets vigtigere næringsveie Af amtets tre hovedvasdrag fører Glommen uden sammenligning det betydeligste tømmerkvantum, men saavel i det fredrikshaldske vasdrag som i Mosse- vasdraget flødes langt mere af smaalensk tømmer end i Glommen, da den del af amtet, hvorigjennem Glommen gaar, vistnok har skov, men ikke synderligt mere end til det stedlige behov.
