Smaalenenes amt. 95 de i Rømskogens sogn gaa over i de store skovstrækninger i Sitskogen, Høland og Urskog i Akershus amt og derfra videre i Eidskogen i Hedemarkens amt. Ogsaa den til Aremark stødende del af Id har gode skove. Vestenfor det fredrikshaldske vasdrag strækker der sig et temmelig bredt skovbælte; dog er dette overhovedet mindre vel besat og navnlig er der i den til Rakkestad hørende del af samme adskillige strøg med meget daarlig og tynd skovstand. Det meste af den i dette strøg beliggende skov tilhører Aremark og Rødenes, dernæst Rakkestad, Hærland sogn af Eidsberg samt Trøgstad. Det betydelige skovareal i Id herred er med undtagelse af sammes øst- lige og tildels sydlige del kun daarligt besat med skov, der desuden for det meste kun indeholder smaat tømmen som virkes til kassebord, props og »dansk tælgelast«, 6 a 7 “ firkantet tælget. l Den lave fjeldryg, der fra Iddeplateauet stryger inordvestlig retning mod Glommen gjennem Rokke sogn af Berg-, samt Skjeberg, Varteig og en del af Rakkestad, er vistnok for en stor del skovbevokset., men skoven er for det meste liden og paa nogle steder findes her ikke ube- tydelige næsten skovløse, triste strækninger, maaske fremkaldt ved ældre tiders skovbrand, saa at enkelte strøg faa lighed med skovløse fjeldvidder, hvor endog dvergbirken, hvis rette hjem er 600—900 m. o. h., findes i en høide af 9O—120 m. Bedre bevendt er det med-skovstanden paa den samme fjeldrygs fortsættelse paa den anden side af Glommen. Her findes en del ikke ubetydelige skove meHem Glommens og MosseVasdragets dalfører samt paa vestsiden af sidstnævnte, i Skiptvet, Spydeberg, Hobøl og Vaa- ler samt Moss landdistrikt. Disse skove ere dog i senere tid tildels blevne noget medtagne fornemlig i Vaaler. I det søndenfor,Moss beliggende kyststrøg er omtrent alt op- dyr-ket, hvad med rimelighed opdyrkes kan, og det er kun den saa- kaldte absolute skovgrund o: aasryggene og et fodstykke rundt om dem samt raene, som her er levnet til skovproduktion. Daarligst forsynede med skov er i kyststrøget Glemminge., Raade, Onsø, Borge og Hva1øerne. Alle disse herreder maa i større eller mindre grad kjøbe baade bygniugstømmer og brændeved, samt, hvad Hvaløerne angaar, materiale for baadbygning. Lidet skov har ogsaa Bergs hovedsogn og Skjeberg samt de omkring Glommens øvre løb beliggende bygder, nemlig Skiptvet, Trøgstad, Eidsberg og Askim. hvis skove neppe nok ere tilstrækkelige til at dække behovet. Der- imod er Tune h. bedre forsynet. I tidligere tider blev megen skov i Smaalenene ødelagt ved lyng- svidning, der i stor udstrækning foretoges for havnegangenes skyld, men siden denne skik mere og mere er ophørt, er der paa mange steder vokset op skov, saa at gaarde, der for en menneskea1der siden neppe havde nok til eget brug, nu have skovprodnkter til salg. Denne til- vækst opveier dog neppe den formindskelse, skoven har lidt andre steder ved for stærk udhugst. De smaalenske skove bestaa for den overveiende del af gran samt for en del af f u ru. Ved siden af disse træarter forekomme de almin- delige løvtræer, navnlig birk, or og asp, dog ikke som skov. Lidt eg
