94 Smaalenenes amt.l § 17— sI(cVa1—art cgÎtjømmc1—nøm1mg. Smaalenene har et ikke ubetydeligt skovareal, idet omtrent 2 960 km2 eller 72 pct. af dets hele Ædeindhold er skovgrund. Skovbunden er imidlertid tildels mindre god, idet der paa sine steder findes ikke ubetydelige strækninger af grundt berglænde, som kun høist sparsomt er besat med skov. En stor del af skovene bestaar af smaaskov; dog besidder Smaalenene paa den anden side ogsaa store velbesatte og væksterlige skove. I de beregninger, der ledsagede det i 1878 fremsatte forslag om indkomstskat til statskassen, er den samlede værdi af amtets skove anslaaet til kr. ]8 589 00O —= kr. 63 pr. hektar. Af det hele lands skovareal indtager Smaalenene kun 31Zs pct. og af landets beregnede skovværdi henved 5 pct. For hver indbygger havde amtet et skovareal af 2,—1 hektar og dets landdistrikt 3.,v hektar, hvilket er mindre end i de fleste amter i det Søndenfjeldske, hvor alene Jarlsberg og Larviks samt Lister og Mandals amter have mindre forholdstal. Vil man i en samlet sum betegne Smaalenenes tilgang paa skov, faar man sige, at amtet i forhold til sit areal er ret vel forsynet der- med, medens det dog paa grund af den forholdsvis tætte befolkning i det hele har mindre overskud af skovprodukter end de fleste sønden- fjeldske amter, ligesom ogsaa enkelte af dets hen-eder have mindre, end de selv bruge. “ Amtets forbrug af trævirke er af den i 1874 nedsatte skovkom- mission anslaaet til 794 000 m9, hvoraf 628 0O0 falde paa landdistrik- terne og 166 O0O paa byerne. Fyldestgjørelsen af dette behov stiller forholdsvis stærke krav til de smaalenske skove, idet den aarlige ydelse pr. hektar skulde være 2,—1 m3 (= 8,e kubikfod pr. maal); imidlertid tilfredsstil1es en ikke liden del af amtets eget behov ved tilførsel fra skove udenfor amtet. Smaalenenes produktion af udskibningstømmer er af forst- mester Scheen for aaret 1882 beregnet til 9O OO0 må = 0,so m3 pr. haî). Dette svarer omtrent til det gjennemsnitlige forhold for hele Norge, men staar tilbage for den søndenfjeldske del af riget, hvis skove en- nemsnitlig leverede 0,s2 m9 udskibningstømmer pr. ha. Af amtets fogderier har ifølge forstmester Seheen’s beregninger Idde og Marker 1 198 km2 skov, Rakkestad 1 051 km2 og Moss og Tune 711 kmZ, hvorefter skovarealet i hvert af fogderierne skulde udgjøre omtrent 7Z10 af det hele fladeindhold. Inden de enkelte fogderier er der imidler- tid store forskjelligheder, og i kystherrederne samt i de nærmeste byg- der omkring Glommen kan neppe Ve af arealet regnes som skovbevokset. De største sammenhængende skovstrækninger ligge i amtets østlige del, paa begge sider af det fredrikshaldske vasdrag. Denne —del af amtet er, hvad skovforholdene angaar, ikke lidet forskjellig fra amtets øvrige og største del, der ligger nærmere søen og Glommen og hvis skove allerede af den grund maa være mere medtagne af en export, der har varet i aarhundreder, og af et forholdsvis betydeligt indenlandsk forbrug. 0Paa østsiden af Fredrikshaldsvasdraget findes langs rigs- grænsen gode og vel vedligeholdte skove i Aremark og Rødenes, hvor
—;—J
î) For 1883= 75000 må
