H1sToB1E.“ 755 Ifølge Suhm udgjorde i 1767 de norske handelsskibes antal 594 med en samlet drægtighed af 25 394 læster. Af disse var 13 hjemmehørende i Fredrikshald, 6 i Fredrikstad, l1 i Moss, 6 i Sand (Drøbak), 7 i Kristiania, 24 i Drammen, l7 i Holme- strand, 48 i Tønsberg, 2O i Larvik, 34 i Langesund, 16 i Kragerø, 53 i R—isør, 7l i .4rendal, 32 i Kristiansand, l6 i Mandal, 40i Flekkefjord, 35 i Stavanger, 54 i Bergen, lO i Molde, l4 i Kristiansund og 67 i Trondhjem. I den sidste fjerdedel af det 18de aarhundrede fik, som før omtalt, den norske handel og skibsfart en saa god tid som aldrig før. Først indtraf den store nordamerikanske frihedskamp; under denne krig bevarede de forenede riger sin neutralitet; de nor- ske udførselsartikler steg i værdi, og landet blev oplagssted for fremmede varer, hvorved der opstod en fordelagtig mellemhandel. Da de franske revolutionskrige begyndte i l792, havde den norske handelsflaade en størrelse af 860 fartøier paa 45 5ll læsters drægtighed; deraf hørte 566 skibe med en drægtighed af 35416 læster hjemme søndenfjelds, 294 af lOO95 læsters drægtighed nordenfjelds. Nu voksede den hurtig. I l802 talte den norske koffardiflaade 99O skibe (over 10 læster) af tilsammen 53 753 kommercelæsters drægtighed og med en bemanding af 7 88O mand, og ved krigens udbrud i l807 var den vokset til 1514 skibe paa 65 584 læSter. Af denne flaade var 626 skibe paa 33 868 kom- mercelæster hjemmehørende i Akershus stift, 497 paa 2O 458 i Kristiansands stift, 24l paa 75371,Z2 i Bergens stift og 15O paa 3 72OI,Z2 i Trondhjems stift. I sidste opgave er 127 jægter med- tagne, flere skibe hørte dog kun nominelt hjemme i Norge; de eiedes af fremmede, der vilde drage sig det neutrale flag til nytte Om handel og skibsfart i slutningen af det 18de og begyn- delsen af det 19de aarhundrede skriver Jacob .—lall: «De sidste aar af det hensvundue og de første aar af det nærværende aarhundrede var i vore næringsveies historie at betragte som Norges guldalder og med hensyn til landets indvortes forfatning som et billede paa den høieste grad af borgerfred og held, som kan blive stater til del af saa liden betydelighed og indvortes kraft som vor. Den dansk-norske stat var da saagodtsom den eneste, der ikke var indviklet i den almindelige europæiske krig, som paa den tid herjede fast alle europæiske lande, og Norge nød gyld11e frugter af denne sin neutralitet: frit beseilede dets skibe alle vande, stundom blot underkastede den ensidige kontrol. og de vaklende bestemmelsen som havets mægtige herre foreskrev alle, men især de svagere sjøfarende nationer. Under disse om- stændigheder herskede en almindelig tilfredshed i landet, og der hørtes paa den tid sjelden i Norge —— langt sjeldnere endi Danmark og især i rigernes hovedstad — ytringer af misnøie
