‘Y38 NI—2Dl-2NES AMT. I l541, efterat opstanden i Telemarken i anledning af de tyske bergmænd var kuet, udbrød der uroligheder i Raabygde- laget-, og de udbredte sig ogsaa til Nedenes Med en saakaldt hune (en stor klubbe, besat med store tagger3 foran drog l8 mand til kongsgaarden Nedenes, hvor de traf fogden paa sengen og dræbte ham med 18 saar. Derpaa drog de et Snes mil til gaar- den Ytre Eigeland, hvor den daværende lensherre over Lister, Stig Gassessøn Bagge, dengang boede. De traf ham ikke hjemme; men da Stig fik høre om dem, samlede han straks folk og tog anføreren til fange. «Det havde været deres agt og mening at ihjelslaa alle fogder og lensmænd og siden reise menigmand og gaa al verden rundt for at udrydde fogderne». Stig Bagge lod mange gribe og rette, og det-te“bondeoprer blev kvalt allerede i fødselen. Efter reformationen verserede i Danmark det rygte. at de norske bønder havde for skik at slaa de opsendte præster ihjel. En præst fra Raabygdelaget skildrer i l576 sine nærmeste formænds skjæbne paa denne maade: «En præst havde de slaget ihjel, den anden hogges og sloges de n1ed, den tredje hug de to fingre af, den fjerde jog de i badstuen, naar de drak.» Bønderne var ikke præstel1adere, men de ansaa den nye læres forkyndere for vranglærere, som aad de gamle p1—Fester ud af deres stilling. Endnu længe efter reformationens indførelse hertillands var der mangfoldige tegn, der tyder hen paa, at den katholske lære havde slaaet dyb rod. Flere af de anordnede helligdage respek- terede bønderne ikke, men vedblev at arbeide paa dem som sæd- vanlig paa yrkedage. De katholske festdage feiredes derimod paa gammel vis. En plage for Nedenes len var i det 16de aarhundrede lens- herren Erik Munk; han var egennyttig og voldsom og u(lsugede bønderne. Erik Munk til Hjorne i Halland førte med dygtighed den flaade. som i 1564 under den nordiske syvaarskrig undsatte Trondhjem og senere i 1567 Akershus. Tidligere var han i 1562 ansat som slotsfoged paa Vardøhus og som foged i Fin- marken. Paa grund af de fortjenester, han indlagde sigi krigen, stod han senere høit i kong Fredrik II’s gunst Skjønt han ikke var af adel, beklædte han den ene adelige stilling efter den anden. I 1565 blev han forlenet med Nonnesæter kloster, fik 27de deeem- ber 1570 Onsø skibrede fri for forleningsafgift og lensbrev paa Nedenes len; han blev under l4de marts 1572 tillige forlenet med Bratsberg len, som han dog ikke kan have beholdt længere end til 1575; han optoges den 11te august 158O i adelsstanden.
