agt HlS’I’0RII—2. 737 Klement, Hans Bogbinder og den landflygtige svenske stormand Thure JønSsøn af slægten Tre roser, en nær frænde af Knut Alvssøn. Norge var togets maal, men kongen og hans nærmeste iagttog den største hemmelighedsfuldhed derom. Den næste morgen brød der løs en voldsom storm af østsydøst, hvilken varede flere døgn og splittede flaaden ad. Nogle af skibene drev over mod den skotske kyst, hvor et af dem gik under med mand og mus, et forliste udenfor Ems, andre udenfor Jyllands kyster, hvor Thure Jenssøn nær havde sat livet til; atter andre strandede udenfor Jæderen og Ryfylke “ W:— Med 4 skibe kom kongen ind til Hesnes. Under seiladsen herfra til Oslo reiste sig nye storme, der voldte nye ødelæggelser. Man har ment, at en halvdel af den talrige troppestyrke skulde være forlist, men dette er overdrevet, og den historiker, der sidst har givet en fremstilling af disse begivenheder (rektor He-isei Viborg), anslaar tabet kun til omtrent 1000 mand.—‘; Alt skibs- artilleri maatte kastes overbord, og selve krigskassen var ombord paa et af de skibe, som gik fuldstændig tabt. Endel af skibe11e drev i nogenlunde god behold ind under kysterne af Bohuslen og Halland. ø Kristian udstedte den 5te november fra Hesnes havn en proklamation til sine «kjære, gode og tro undersaatter i Norge af alle stænder, bisper, prælater, riddere, riddermænds mænd, kjøb- stædmænd, bønder og menige almue». [ dette sit opraab siger han, at han var kommen til Norge for at befri dem fra al den ulov og uret, Som var blevet dem tilføiet af mænd, som i hans fravær uretmæssig havde opkastet sig til deres heri-er, og i dette øiemed havde han ført med sig et mærkeligt antal krigsfolk fra sin kjære hr. brors og svogers land. Med denne sin —hær vilde han den næste dag begive sig til 0slo, hvorhen han stævner alle Norges embedsmænd paa land og i by tilligemed 4 mand af hvert fylke at indflnde sig for der at faa hans mening og vilje at vide. Hver den, som viste opsætsighed mod ham og Norges rige, og som negtede at efterkomme denne befaling, skulde med magt- føres til kongen, og hans boslod skulde deles lige mellem kongen og paagriberen. Han lovede derhos at tilgive dem, som tidligere havde vist opsætsighed, naar de blot nu vilde underkaste sig, og gav derhos landets indbyggere tilsagn om at holde dem ved Guds og Norges riges lov, samt at han i alle maader vilde skikke sig, som en kristen konge bør mod sine gode og tro undersaatter. Paa grund af uveir kunde han først den 7de november for- lade Hesnes. Den 9de og l0de november landsatte kong Kristian sine krigsmænd, der nu var 12O0 i tallet, i Oslo uden at møde mod- stand fra borgernes side. -U —— Remmen amt.
