l‘IISTORlE. 739 l disse sine forskjellige stillinger erhvervede Erik Munk en betydelig formue i jordegods Saaledes eiede han Barbu gaard, paa hvis grund byen Arendal for den største del laa, erhvervede ved mageskifte Borregaard i Smaalenene og fik alene i l580 konge- ligt skjøde paa 12 gaarde i Norge for sig og sine arvinger til evindelig eiendon1. Som lensherre var han haard og havesyg. Allerede i l572 maa der have hersket misnøie med hans forvaltning, idet det i dette aar blev paalagt Magnus Svale at lade ham gribe og sende til Kjøbenhavn, hvis han ikke raadede bod paa mangler ved sin e1nbedsførsel. Han forstod dog snart at vinde kongens tillid, saa han i l576 fik Nedenes len paa nye og bedre Vilkaar end tid- ligere. Sandsynligvis har han lovet kongen at opsøge Grønland, et løfte, som han maa have forstaaet at vride sig fra. Mindet om Erik Munks hele færd i Nedenes og Raabygde- laget lever endnu i den egn, hvor han huserte. Retsakter og dokumenter er nu fremdragne, der stiller ham i en grel belys- ning. En nyere dansk forfatter I1ar sammenlignet ham med en tyrkisk pascha, der hverken respekterer kronens eller privatmands eiendom. Paa Erik Munks tid dreves i Nedenes en livlig handel med dansker og hollændere, som ved elvemundingerne og andre steder kjøbte tømmer af bønderne. I aaret l5öO indtog l5O fremmede skibe trælastladninger i Nedenes. Denne handel gav anledning til opkOmsten af Arendal, Grimstad, Lillesand og Risør. I Neskilen dreves ogsaa i ældre tider livlig trælasthandel, indtil denne forflyttedes med handelsmændene til Arendal. Gjerstads bønder bragte sin last til Søndeled gaard og de fleste holtinger deres til Birkenes, hvor hollænderne kom med sine skibe og kjøbslog med bønderne. Birkenes kaldes endnu Laget, fordi skibene der laa i lag. Handelen fra Søndeled og Laget gav anledning til Risørs opkomst, da handelsmænd nedsatte sig der for at benytte begge vasdrag. Erik Munk begyndte paa anlægget af Barbu jernværk. Paa flere steder anlagde Erik Munk vandsage for at forædle lenets skogprodukter. Munk fredede om det meget jordegods og de mange skoge, Som Staten da eiede, og som var udsat for indgreb af naboer og andre Med Strenghed indkrævede han sagfald, som i de tider var en vigtig indtægtskilde for kronen. Men størst misnøie vakte lensherren ved at benytte anled- ningen til ved laan, pant og kjøb at samle for sig selv meget jordegods i lenet. I Østre Nedenes eiede han Bar-bu, Langsæ(v), 3 huderi Lon- gum, som Halkjel paa Longum og Brynild Bjørnsen paa Torp
