Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/633

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

62O NEDENES AMT. hirden i Norge at have kort skjæg og korte knebelsbarter, og noget senere brugte man sammesteds at rage et kindskjæg efter tysk mode. Overhovedet lader det til at have været almindeligt for læg-folket i Norge gjennem den største del af middelalderen at bære skjæg. Det var stadig brug, at mændene, især de fornen1me, gik med et eller andet vaaben hos sig, ikke alene paa fremmede steder eller paa reiser, men ogsaa hjemme baade inde og ude. De havde gjerne et spyd, en øks, en kølle eller, om ikke andet, saa en stav i haanden. Hyppig var de tillige omgjordede med et sværd, og paa reiser havde de desuden— almindelig hjelm paa hovedet og Skjold paa armen. Man finder foruden de ovenfor opregnede klædningsstykker, om hvilke det overhovedet ikke er saa vanskeligt at gjøre sig en forest-illing, andre klædebon nævnte i sagaerne, hvis beskaffenhed man undertiden har værre for at forklare sig-. Klædernes farve og tøi var meget forskjellig. Ringere folk brugte almindelig klæder af sort, graat eller graabrunt (m(irPnt) vadmel, overhovedet af vadmel, der havde uldens naturlige farve. Ganske hvidt vadmel har uden tvil været det mindst anseede tøi; deraf var, som det synes,. oftest trælle11es klæder. Fornemmere folk, som f. eks. den husholderiske fylkeskonge Sigurd Syr, kunde vel ogsaa stundom til dagligt brug lade sig nøie med simple klæder. Sigurd omtales saaledes at have baaret blaa kjortel, blaa hoser, høie sko, bundue ved lægge11e, graa kappe, graa, bred- bremmet hat, slør (u-rl) for ansigtet, stav i haanden med forgyldt sølvholk og sølvring i; men til stads klædte han sig i kar-duans hoser, hvortil han spændte forgyldte Sporer, i pelsklæder og ytterst en skarlagens kappe, omgjordede sig med et smykket sværd og satte en forgyldt hjelm paa sit hoved. ()m kong Magnus Barfod (l093—l103) heder det, at han og flere af hans mænd efter t-ogene til Skotland og Irland optog den der brugelige klædedragt og gik med bare læg-ge, korte kjort- ler og korte kapper. Denne skik har imidlertid neppe varet læn- gere end i kong Magnus’ dage og har endog da ikke været stort andet end et særsyn. Den i Olav kyrres tid optagne klædedragt synes derimod at have holdt sig ved hirden og blandt høvdingerne i Norge indtil kong Magnus Erlingssøns dage (l161—84), og man gjenkjender den tildels i den dragt, som jarlen Erling Skakke efter gammel skik siges at have baaret «Han brugte,» heder det, c:gammel- dage klædedragt »: lange livstykker (langir uppluiar) og lange ærmer paa kjortlerne, over kjortlerne valskikkjur — uden tvil et eget slags kapper — samt høie sko (apph(iir skúar).