BEFOLKNING. ö2I I)enne dragt lod han ogsaa sin søn kong Magnus bruge, medens han var yngre; men da Magnus blev ældre og begyndte at raade sig mere selv, klædte han sig prægtigere. Man ser, at de moder i klædedragt, der i den anden halvdel af det 11te aar- hundrede ansaaes for nye, i slutningen af næste aarhundrede be- t-ragtedes, idetmindste ved hirden, som gammeldagse og maatte vige for andre fremmede skikke, der dog ikke nøiere beskrives. Flere af de følgende norske konger søgte at sætte en grændse for den i deres rige omsiggribende lyst til fremmede moder i klædedragt. Med hensyn til de norske kvinders dragt i ældre tider giver vore gamle mindesmærker sparsommere oplysninger end om mæn- denes. Det klædningsstykke, som kvinderne bar nærmest legemet, benævntes særk (serkr) og var almindelig af linned; meget for- nemme kvinder havde den dog ogsaa stundom af silke. I dette klædningsstykke sov kvinderne; deraf den hyppig forekommende benævnelse natsærk (n(l-1tserkr). Paa benene havde kvinderne sokker og sko, underet benævnt sk(íklæði. Det vigtigste klædningsstykke var kjortelen (‘kyrtill). Kvinde- kjortelen var fodsid og uden tvil oftest forsynet med lange, til haandleddet rækkende ærmer, skjønt der ogsaa findes spor til, at armene undertiden har været ubedækket (maaske blot hos ugifte kvinder). Undertiden synes kjortelen helt igjennem at have været vid, dog især nedentil; den holdtes da indtil livet ved et belte (belti, lindi), der ofte var af selv eller guld, og ved hvilket man finder, at kvinderne har havt en pose (pêángU heftet, for deri at gjemme ringe, guldstads og andre smaasager. Ved beltet havde ogsaa husmoderen sine nøgler fæstede Undertiden var kjortelen helt igjennem trangere, især om midjen (mi()þröngr). Udenover kjortelen bar kvinder af bedre stand almindelig en kappe, der snart benævnes skikkja, snart möttull, og som uden tvil altid har været ærmeløs og oftest heftet over brystet med spænde eller baand. Den saakaldte tyglamöttull omtales som brugt af kvinder ligesaa vel som af mænd. — Pigerne bar almindelig haaret udslaaet og et baand (band, (lregill) om panden; de fornemmere bar et gyldent baand (gull- band) eller et diadem af guldZirater (gullhla()). Var haaret meget skjønt og langt, vikledes undertiden dets nederste ender om beltet Gifte koner havde oftest en hovedbedækning bestaaende i et sort klæde, kaldet hoveddug (höfuðdúkrj, der blev paasat paa for-
