608 NEDENES AMT. Den sum inkje vørmer seg, han brenner seg inkje he1le. De heng inkje adde lykla i ditt kippi. Tryt veften, lyt ’an bruke kjeften. Fysst sugga æ mett, æ dravi surt. ‘ Han æ rain den lorten, han kann tvaa av seg. Der skrubben vare nemnd, æ ’an stemnd. Sfig1I. «Her i en vild og mægtig naturomgivelse, mellem et folk, der, lige til de sidste tider uberørt af fremmed kultur, har bevaret oprindelighed i indre og ydre liv, hvor knivgang, brude- rov og de fra fædrene nedarvede hestekampe ved de saakaldte skeid endnu for et par deCennier siden har været almindelige, er det naturligt, at man finder en rig og storartet sagnkreds,» ytrer Jørgen Moe om Setesdalen. Allerede under sprogprøver er meddelt forskjellige sagn fra denne dal. Fra Nedenes fogderis bygder er tilgangen paa folkesagn mere sparsom; der er faa historiske Sagn, men endel eventyrsagn. Andreas Faye, som i l844 udgav «Norske Folkesagn», var præst i Holt, og.endel af hans sagn er fra Nedenes fogderi. Sagnene er af’forskjellig art; dels handler de om kjæmper, slagsmaal og skytterhistorier, dels om den sorte død, dels er det navne, som har givet anledning til Sagn, dels er det Sagn, der knytter sig til virkelige historiske begivenheder, dels er det sagn om sølvgruber og andet. I mange af sagnene tillægges kjæmperne saa stor styrke, at de bliver i slægt med jutulerne. IO(emperne Flein og Bækar-. Kjæmperne Flein og Bækar boede paa to til Gjerstad sogn grændsende gaarde i Drangedal, Flein paa J ysereid og Bækar paa Brøsjø. Flein var bekjendt for sin styrke, og om hans størrelse bærer FIeinstenen mærke, hvilken ligger paa veien mellem Jyse- reid og Bjørnestad i Gjerstad. Stenen bærer nemlig endnu mærke efter ham, da han paa sine vandringer til Ljaadal, en gaard i Gjerstad, hvilte paa denne sten. Flein og Bækar friede til en vakker pige paa Ljaadal kaldet Ljaadals-Lusk1—a. Da Bækar opdagede, at hun var blevet frugtsommelig med F1ein, lagde han veien om Jysereid for at tage hevn. Bækar gik, som om han ledte efter heste. og kom nær Fleins bolig, medens denne endnu sov. Flein havde en stor klubbe forsynet med en ring paa enden af skaftet, og den stod ved væggen. Ringen var saa tung, at faa kunde løfte den fra marken, naar
