BEFo1.KN1NG. 553 Fossegrimen selv spilleri mørke aftener; det lyder som paa en fiolin, og herved søger han at lokke folk til sig. Den, som vil lære af fossegrimen, maa tre torsdagskvelder i rad bringe ham en hvid buk som gave. Er denne mager, bringer lær1ingen det ikke videre end til at stemme fiolinen. Sagn knytter sig til deres slaatter og melodieì“; saaledes har de i Setesdalen et sagn, som svarer til Sagnet om Kivlemøierne i Telemarken, uden at det er sikkert, at sagnet er laant derfra. Da der en gang holdtes gudstjeneste i Findalen, som da var beboet, lokkedes menighede11 ud af kirken af en sang, som kom fra to vene «møiar» oppe paa en fjeldnut. Præsten lyste forbandelsen over «møiarne», fordi de lokkede folk ud af Herrens hus; da blev de forvandlede til sten og sees endnu paa en høi nut oppe i Findalen. De kaldes «Skjelmøiarne» og melodien « Skjelmøislaatten ». Johannes Skar skildrer i sin bog «Gamalt Or Setesdal» denne slaat under navn af Skjoldmøyslaget. Den er efter ham kommet bort, men siges at have været den vakreste af alle slaatter og skildres paa følgende vakre maade: «De va plent som fyst’e tvei gang’ i heio felandi langt fraa ’nanni aa alli høyrast de fyste. So mune dei innat ’nanni aa høyre omen og lengdom. Se skjilvange dei venslo. So sjaa-ast dei. So finnast dei, aa fele i hop so de huskar —— plent som me enno to traatt gange eisemadd’ i heio aa stunde, aa høyrast, aa skjilvange oro, aa møtast, aa e øre ti røe, av di me have vaddra i øyè so lengji.» Skildringen er vanskelig at forstaa, hvorfor den oversættes. «Det var netop, som naar to gaar i heien og spiller paa fiolin langt fra hinanden og i begyndelsen ikke hører hverandre. Saa kommer de nærmere og hører lyden langt borte. Saa skjelner de melodien. Saa faar de se hinanden. Saa mødes de og spiller sammen, saa det husker — ligesom vi endnu saa jevnlig gaar ensomme i heien og længes og hører hinanden og skjelner ordene og mødes og vil saa gjerne tale„ fordi vi har vandret saa længe der, hvor der er øde.» . Bedst kommer felespillet til sin ret i selve arestuerne. I mange bygder, især i Valle, afløses felens toner af det prosaiske trækspil. Om folkemusiken i Setesdalen har .I. Haarklou meddelt nogle oplysninger: Fra Setesdalen har Lindem(m kun nogle faa melodier i sin store trykte samling af folkemelodier. Endel hallinger, stev— og visetoner samt salmemelodier fra Setesdalen er samlede af Knut Jonson Heddi.
