554 NEDENES Arm-. l denne samling findes ikke en eneste springdans, men flere hallinger. I disse danse er der næsten ikke antydning til skala- løb. De bevæger sig mest i terZagtige figurer og er enkle i kon- struktionen i modsætning til hallinger f. eks. fra Telemarken og Søndfjord. Setesdølerne synes at have forkjærlighed for «suller» og «Viseluller»; af «fanitullen», en omfangsrig og meget interessant udformet halling fra Telemarken, er saaledes kun en mellemsats kjendt i Setesdalen som en vise. I sin enkelhed er flere af disse hallinger elskværdige i ud- tryk og eier yndefulde melodivendinger. Ifølge Jonsøn Heddi stemmes i Setesdalen fiolinen paa 7 for- skjellige maader, nemlig: 1)1 g-d-a-e, fiolinens almindelige 2]1 a-d-a-—e, hardangerfiolinens almindelige, -3) g-d-a-d, (“;høit forstemt», 4)Þ g-c-a-e, «forkjært», ðÏI fis-d-—a-e, «gorrlaust» (?), 6) a-e-a-cis, «skjelmøystidding» (?), 7) a-e-a-—d, «forstemt». Ifølge gammel tro vilde de slaatter, som stod i den «gorrlause stemning, engangi farten, aldrig slutte, saa man maatte tage felen fra spillemanden. Dette illustrerer noget eiendommeligt ved disse laater, der altid kredser omkring terZen, som forstærkes ved den medsurrende dybeste streng. Ved den «forkjærteÝ“Þ stemning opnaaes, at de løse strenges toner faar karakter af c-dur, eller «vene dure», som Hedd-i kalder det. En af Hedd-is hallinger — i almindelig hardangerfele-sten1— ning —— er bemærkningsværdig, idet den gaar i strengt gjennen1— ført ÖX’4 takt. i Blandt He(Idis salme— og visemelodier er der en «gomo- gammel-tone», til «Marthe Nilsdatter Eyde sin vise», som i skjøn- hed og originalitet rager over de andre. Marthe Eyde, en gud- frygtig kone i Søndmøre, faldt i en svær sygdom 1767, var død i 6 timer og henrykket paa det sted, hvor hun «saa Guds her- lighed og de udvalgtes skare». Denne melodi hører til det be- tydeligste i norsk folkemusik og minder Ved fromhe(l og inder- lighed i stemningen om Sebastian Bachs herligste cantilener. Om den er opstaaet i Setesdalen eller kommen nordenfra samtidig med «Ma1—the Eydes vise», vides ikke. Der danses om søndagsaftenerne, helst om sommeren i det fri. Almindeligst er «gangare», sjeldnere «springare» og endnu sjeldnere «halling». Runddanse bruges ikke, de ansees for upassende. “
