BEFo1.KN1NG. 551 Da det ikke kunde forudsættes, at hver husfar havde folkehjælp nok til at føre 1iget i viet jord, saa bliver det rets- pligt for grannerne at hjælpe ham, og han kan kræve 5 mand, som han selv holder med kosten. Nutidens grannelag har ogsaa en ligfærdspligt, en social pligt, der er paabudt af sæderne. Og denne pligt giver tillige en social ret til at blive buden i gravøllet. Det er meget almindeligt, at grænden skal bedes i dugnad og har pligt til at deltage i en saadan. Men det er ikke det sel- skabelige, som er hovedsagen. Hovedsagen er den gjensidige hjælp og pligten til at yde denne. Det er en almindelig regel, at ethvert større arbeide, hvortil der ikke“ kræves speciel ha-andværksmæssig uddannelse, kan man faa udført i dugnad; det gammelnorske ord dugnaðr betyder hjælp og dyd, men bruges nu om hjælp til udførelse’af større arbeider. Der er saaledes timberdugnad, husadugnad (flytning af hus), steindugnad (rydning), løedugnad (Zopførelse af stengjærder), slaattedugnad osv. En enkelt art dugnad er paa flere steder en retspligt: det er toke— eller tekkjedugnad, naar man skal lægge torvtag paa et hus. Dette er et arbeide, som maa udføres paa én dag, hvis det skal blive godt og forsvarligt gjort, og dertil kræves stor folkehjælp. I Setesdalen har man derfor tekkjelag, Som regelmæssig falder sammen med grænden. Medlemmerne af tekkjelaget er forpligtede til at deltage i tokedugnad, hvis de ikke har lovligt forfald, og de maa sige sig ud af tekkjelaget, hvis de vil være fri for denne pligt. Stellet var i ældre tid meget primitivt, og rensligheden var ikke stor. I denne henseende har imidlertid meget forandret sig, skjønt renslighed i husstellet ikke overalt iagttages i den udstræk- ning, som ønskeligt kunde være. Det maa erindres i denne for- bindelse, at uforholdsvis meget arbeide hviler paa kvinderne, og rummene i stolerne paa heierne er ofte Smaa. Ofte er der i «bua» kun ét rum baade for folk og sæterstel. Brede brikser i to eller flere etager er anbragt i den ene ende af det ikke meget store rum, og da er det ikke saa let at holde alting i orden, som paa en sæter i Østerdalen Hjemme paa gaardene sopes hver dag i regelen gulvet med en lime, og om lørdagen vaskes husgeraadet og vinduskarmene; aftørring af støv i ugens løb sker ikke. Ved Jonsok (St. Hanstiden) vaskes gulvet paa primitiv maade, og væggene saa langt man kan naa op. Sengene (kvilur) faar da ogsaa en ordentlig rengjøring, og sengklæderne renses. «Bleierne» eller sengstedernes lodne saueskindstæpper lægges i stømraset i
